Nyhedsbrev 3-09-2025

                                                                                                      Gelsted seniorklub

 

Nyhedsbrev den 3.9.2025

Der blev budt velkommen til 60 fremmødte seniorer. Der var i dag en lille en på bordet. Det er Irma der giver i anledning af sin 85. års fødselsdag. Stort tillykke til Irma.

I dag sang vi fødselsdagssangen. Derefter sang vi nr. 4 og nr. 49 fra den røde sangbog. Tak til Kim (præsten) for at synge for.

Nyt Medlem:  Velkommen til nyt medlem Herdis Hansen

Høstgudstjeneste i Gelsted Kirke:

Kim fortæller kort om høstgudstjenesten den 7. september kl. 11.00. Der er lagt op til nogle hyggelige timer først med gudstjeneste i kirken. Derefter er der fællesspisning af medbragte madpakker i præstegården hvor kor og musik vil hjælpe med at synge ”marken er mejet” og et par andre høstsange og hvor der takkes for høsten. Der er lagt op til fest med øl-vand, kaffe og stort sønderjysk kaffebord.

Alle er velkomne til at deltage.

Undervisning i IT og Engelsk:

I dag var en anderledes morgen. Jeppe fra FVU Tietgenskolen fortalte kort om tilbuddet til IT-hold og om tilbud om engelskundervisning fra uge 43. Jeppe fortalte også om mulighed for undervisning på små hold til ordblinde.

Engelske for alle – og så er det GRATIS Som noget nyt tilbyder vi engelsk undervisning om tirsdagen fra den 21. oktober til den 24. marts 2025 kl. 9 til 12.15 på Holmegaarden. TietgenSkolen tilbyder engelsk i FVU-regi (FVU: Forberedende VoksenUndervisning). FVU- engelsk er for alle over 25 år, uanset niveau, og kræver kun lysten til at lære nyt og have det sjovt imens. Så er du også én af dem, som ikke har haft ret meget engelsk i skolen, eller ikke har brugt dine engelske færdigheder længe, så er du ikke alene. Livet er fyldt af eventyr og nye rejsemål, og med engelsk i bagagen, kan du rejse ud i verden med større selvtillid og mulighed for at fordybe dig i nye kulturer og interessante samtaler med nye spændende mennesker. Eller måske er din familie blevet international, og du vil gerne kunne tale med dine sviger- og børnebørn på engelsk. Få et solidt kendskab til det engelske sprog, fra de mest grundlæggende begreber til mere komplekse kommunikationssituationer. Forestil dig at kunne deltage i samtaler om dine interesser, kunne beskrive dine oplevelser og give udtryk for dine meninger om stort og småt – på engelsk. FVU-Engelsk bygger bro til disse muligheder og mange flere. Der er ingen krav til et minimumsniveau – dit niveau vil blive vurderet på første mødegang, hvor du vil blive indplaceret på det passende trin

 

TietgenSkolen tilbyder IT-kursus i FVU-regi. Der er ingen krav til et minimumsniveau – dit niveau vil blive vurderet på første mødegang, hvor du vil blive indplaceret på det passende trin. Hvis dit niveau viser sig at være for højt til at deltage, vil du få besked ved første undervisningsgang. Hvad lærer du? • Brug af PC (mobil og tablet. Tilmelding til Anne Friis.

 

Generalforsamling den 17 september:

Der afholdes generalforsamling den 17. september kl. 09.30. Vi begynder kl. 09.00 med morgensang, morgenkaffe og rundstykker og kl. 09.30 begynder selve generalforsamlingen. Husk morgenkaffe og rundstykker er gratis den dag. Der vil blive serveret en øl eller vand under generalforsamlingen.

Vi håber at se rigtig mange af jer til generalforsamlingen.

I kan se mere om generalforsamlingen på vores hjemmeside.

 

På bestyrelsens vegne

Inge