NYHEDSBREVE FRA ONSDAGSMØDERNE 20-21

Formandens beretning 2021

Referat fra generalforsamling den 22. sept

Nyhedsbrev den 13.10.2021

Velkommen til endnu en dejlig dag i Gelsted seniorklub med solskin og godt humør.

Britta og Poul Erik Gudiksen gav en lille en til kaffen. Der blev i den anledning sunget fødselsdagssangen og som vi plejer 2 sange fra den røde sangbog.

Efter kaffen og rundstykkerne var der servicemeddelelser, hvor Jutta bl.a. fortalte om den dejlige tur aktivitetsgruppen havde arrangeret til Bågø i sidste uge. Hun fortalte om traktorturen rundt på øen, om besøget i de to kirker og på det lille museum, hvor der var gamle traktorer og markredskaber, som satte dem tilbage i tiden. Efter dette fik de kaffe og kage på museet. Turen gik tilbage til Assens med færgen fra Bågø kl. 16.00. Alle havde haft en dejlig tur.

På alle bordene er der lagt nogle små programmer for Cafe`en i Gelsted sognehus, hvor der den 14. oktober bliver holdt foredrag af Erik Jakob Petersen om “krigsårene fra 1940 -1945”

Den 24. november er der bustur til Viborg med besøg i Viborg Domkirke med guide, besøg i Mønsted Kalkgruber med guide. Der køres med det nye minetog ned i kalkgruberne. Hvis der er nogen, der gerne vil gå er dette også en mulighed.

Der serveres middag på Birgittelyst kro.

Der kommer mere information om turen senere. Tilmelding er mulig fra nu, hvor I kan skrive jer på listen hos Ronald og Peter.

Med venlig hilsen

Inge Jensen Gelsted seniorklub

 

Nyhedsbrev onsdag den 6. oktober
Inge bød velkommen i seniorklubben. Hun takkede for valget til bestyrelsen og til valget som formand.

De valgte til bestyrelsen er:
Formand: Inge Jensen
Næstformand: Ronald Matthiasen
Sekretær: Anne Friis
Kasser: Peter Sandberg Svensson
Menigt medlem: Agnethe Lysholt

Suppleanter:
Steen Ole Sørensen
Kim Lund.

Vi begyndte som vanligt dagen med at synge. Det blev i dag to sange fra sanghæftet. Otto Egedal gav en lille en til kaffen i dag, da han for ca. 1/2 år siden er fyldt 80 år.
Vi ønskede Otto tillykke med fødselsdagen.

Der er mødt 44 op til kortspil udover de 24, som er på tur til Bågø i dag. Det ser ud som om, de er heldige med vejret, da det blev solskin op ad formiddagen.

Servicemeddelelser:
Der afholdes jubilæumsfest fredag den 8. oktober kl. 12.00 i seniorklubbens lokaler på Holmegaarden.

Den 24. november er der bustur til Viborg med besøg i Viborg Domkirke og Mønsted Kalkgruber. Der serveres mad på Birgittelyst Kro.
Tilmelding til turen kommer senere med oplysninger om priser med mere.

Med venlig hilsen
Inge Jensen
Gelsted Seniorklub

Nyhedsbrev onsdag den 29. september 2021

I dag startede vi med: ”I østen stiger solen op”.

Dejligt- for vi fik en dejlig efterårsdag med sol og varme, først hen under aften væltede regnen ned over os.

Vi takkede Inger Steiner for de 11 år for Gelsted Seniorklub. Tak for indsatsen i Gelsted Seniorklub. Vi håber, at du stadig vil komme og være en del af fællesskabet omkring Gelsted Seniorklub.

Bestyrelsen konstituerede sig i dag, og resultatet blev, som følger:

Formand: Inge Jensen
Næstformand: Ronald Matthiasen
Kasserer: Peter Svensson
Sekretær: Anne Friis
Bestyrelsesmedlem: Agnethe Lysholt
1. Suppleant: Steen Ole Sørensen
2. Suppleant: Kim Lund

Jubilæumsfesten
Det næste, vi har på programmet, er jubilæumsfesten den 8. oktober kl. 12. På nuværende tidspunkt er der 73 tilmeldte.
Tilmelding (senest torsdag den 30. september): Ronald Matthiasen på: 64491553 eller på birthematthiasen@godmail.dk.

Bustur: Der er bustur til Viborg den 24. november. Mere herom senere.

Mailadresser:
Hvis du ikke modtager et nyhedsbrev hver onsdag (torsdag) i de aktive perioder, bedes du om hurtigst muligt at henvende dig til Peter eller Anne, så vi kan få rettet din mailadresse i systemet.

Telefonnumre:
Af medlemslisten fremgår det, at mange udelukkende har det gamle fastnetnummer. Kan det nu også passe?
Det må du også gerne komme til Peter eller Anne med, så vi kan rette.

Ny adresse:
Har du fået ny adresse. Er det vigtigt, at du henvender dig til Peter eller Anne, så vil vi straks rette.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Gelsted Seniorklub

 

 

Nyhedsbrev onsdag den 22. september 2021

I dag har vi afholdt hele 2 generalforsamlinger. Det var noget af en opgave at adskille de 2 år; men vores dirigent, Bent Clement førte os sikkert i mål.
Inger Steiner ønskede ikke genvalg. Vi siger tak for indsatsen i Gelsted Seniorklub.

Som noget nyt var der kampvalg, for 3 medlemmer stillede op til den ledige post i bestyrelsen.

Resultatet blev at Inge Jensen er nyt bestyrelsesmedlem.
Steen Ole Sørensen er 1. suppleant
Kim lund er 2. suppleant

Vi siger velkommen i bestyrelsen, og vi håber, at I bliver glade for det særdeles vigtige arbejde i Gelsted Seniorklub.
Der er bestyrelsesmøde den 29. september kl. 12.30, hvor bestyrelsen konstituerer sig.

Der var mødt 72 personer op til morgenkaffe og de efterfølgende generalforsamlinger (referat og formandens beretning fra 1/8- 2020 til 31/7-2021 vedlægges).
Det blev en lang affære; men heldigvis blev der også tid til lidt kortspil efterfølgende.

Jubilæumsfesten
Det næste, vi har på programmet, er jubilæumsfesten den 8. oktober kl. 12. På nuværende tidspunkt er der 71 tilmeldte. Der er få ledige pladser. Deadline er torsdag den 30. september.

Bågøtur
De aktive har arrangeret en tur til Bågø den 6. oktober. Der er få ledige pladser. Tilmelding og betaling sker til Lillian.

IT undervisningen
Erik Ginnerskov og Jørgen Hollænder Jensen er allerede godt i gang med forberedelsen til undervisningen, derfor kan du allerede nu tilmelde dig undervisningen.
Tilmelding: Anne Friis på 2162 6396 eller afriis@mail.dk.

Bustur
Der er bustur til Viborg den 24. november. Mere herom senere.

Vildtaften
Fredag den 12. november kl. 18 arrangerer Gelsted Borgerforening vildtaften på Holmegården.
Sten Blåkilde står for maden, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Gelsted Seniorklub

 

Nyhedsbrev onsdag den 15. september 2021

Igen en dejlig formiddag med det hele – ja det vil sige kaffemaskinen drillede max; men vi fik da brygget noget kaffe.

Der blev knoklet med ost, smør, syltetøj og rundstykker lige fra kl. 7.30 – dejligt med morgenfriske hjælpere.

Fuglesangen må vi undvære. Heldigvis har vi Anne Grethe og alle I morgenfriske sangere til at sørge for, at vi kommer ordentlig i gang med dagens program.

I dag startede vi med at fortælle om den fantastiske tur til Stenmuseet i Davinde, og med at takke Ole Allan Jensen for en meget fin intro til stensamlingen. Ole guidede os gennem de meget fine udstillinger. Her skal blot nævnes nogle få ting:

– Du finder en rhombeporfyr i udstillingen, trykker på knappen og straks lyser den lille grønne lampe på kortet, som viser, hvor ledeblokken stammer fra.
– Du kigger under det sorte stof, og inde på den anden side ser du de smukkeste fluoriserende sten. De flotte grønne, blå og lilla farver kan kun ses i uv-lys.
– Vil du fordybe dig i de forskellige istider, trykker du knapperne og de forskellige istider vises på kortene med gule og røde lamper.

Der er rigtig meget mere. Stenmuseet skal bare opleves med Ole som guide.

Foreningen er vært ved kaffe/te + et rundstykke før generalforsamlingen.
Efterfølgende er Gelsted Seniorklub vært ved en øl/vand.

Jubilæumsfesten fredag den 8/10 fra kl. 12.
Her kommer løbende tilmeldinger. Der er flere pladser, så du kan nå det endnu.

Bågø 6/10. Der er få ledige pladser.

IT: I dag havde vi besøg af Erik Ginnerskov og Jørgen Hollænder Jensen, og de glæder sig meget til at komme i gang med undervisningen.
Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Gelsted Seniorklub

Nyhedsbrev onsdag den 8. september 2021

Igen en meget hyggelig dag i Gelsted Seniorklub.

Snakken gik lige fra klokken 8.30, hvor rigtig mange allerede var kommet. Straks blev kaffen hældt op, og man var klar til at synge morgensang under Anne Grethes ledelse.

Vi startede med: ”Septembers himmel er så blå”.

”Ja, det er rigtigt, det er sådan en smuk, blå farve”.

”Himlen er nu særlig smuk i september”

Derefter sang vi: ”Nu falmer skoven trindt om land”.

”Lige en måned for tidligt”.

”Skoven er jo grøn endnu”.

Formanden bød velkommen.

Straks derefter fik Lisbeth Tjørnehøj ordet. Hun fortalte om en dejlig tur til Bågø onsdag den 6.oktober. På nuværende tidspunkt er der 20 tilmeldte; men du kan stadig nå at få en plads. Der er 30 pladser i alt. Tilmelding sker til Lisbeth eller Lillian.

Efterfølgende fortalte Ole Allan Jensen om en tur til Stenmuseet i Davinde. Turen er på tirsdag den 14.september. Der er fælleskørsel fra Holmegården kl. 9. Tilmelding til Ole på 20731885 eller mail: ole.allan@hotmail.com.

Så kom kortene, brikkerne og jetonerne på bordet. Meldingerne var høje og sommetider for lave; men hyggeligt, det var det.

Snakkeklubben får hele tiden mange idéer til nye og anderledes oplevelser, så bare glæd jer. De ka´ det der.

Badminton
Nu har vi været i Gelsted Hallen 2 gange, og der har været 14 og 16 deltagere. Der er stadig plads til lidt flere. Så kom endelig, der er altid plads til én til, og vi skifter makkere undervejs. Det sociale er i højsædet, så den efterfølgende kaffe i cafeteriaet er meget vigtig.

Generalforsamling: Onsdag den 22. september afholdes der generalforsamling fra kl. 9.30.

Jubilæumsfesten
Gelsted Seniorklub holder et brag af en fest fredag den 08.10 fra kl. 12.

Underholdningen er på plads, og vi har styr på menuen.

Blomster og servietter skal vi have fundet. Vi modtager gerne forslag til bordpynt mm. Alle gode idéer modtages med kyshånd.

Tilmelding til jubilæumsfesten: Der kom mange tilmeldinger i dag.

Der er mulighed for tilmelding de følgende 3 onsdage, nemlig: den 15. september, den 22. september og den 29. september.
Herefter tilmelding til Ronald på 6449 1553 eller på mail: birthematthiasen@godmail.dk dog senest fredag den 1. oktober.

IT undervisning: Undervisningen starter den 20.10 og slutter den 16.03. Det er Erik Ginnerskov og Jørgen Hollænder Jensen, der klarer undervisningen.

På onsdag den 15. september kommer de begge 2 og hilser på, og ser på vores hyggelige sted.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen.

Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 1. september 2021

Endelig blev det 1. september og vi kunne igen byde velkommen i Gelsted Seniorklub. Dejligt at se og høre så mange glade mennesker. Der blev sunget (til Anne Grethes fine klaverspil), snakket og planlagt nye ture. Så den formiddag gik lynhurtigt.

Badminton
Fredag den 27. august Sprang 14 friske badmintonspillere rundt i Gelsted Hallen. Der blev dystet på kryds og tværs. Selvom nogle mente, at det var meget længe siden, at ketsjeren var blevet luftet. Da vi havde fået den dovne sved ud, var der dejlig kaffe, som Anders havde lavet. Også en rigtig dejlig start på sæsonen.

Tur til Davinde Sten Museum tirsdag den 14. september
Davinde Sten Museum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ.

Vores guide er: Ole Allan Jensen.
Det kan I opleve: Se forskellige strandsten, som findes ved vores kyster; se store og mindre bjergarter fra grusgravene i Tarup Davinde. Nogle indeholder fossiler/forstenede dyr; udstilling med smykker lavet af Den Fynske Stenklubs kreative slibehold; udstilling af forstenet træ, sandprøver, mineraler mv og en udstilling om grusgravenes historie.
Så gå ikke glip af en meget spændende tur.
Afgang fra Holmegården kl. 9

Afgang fra museet kl. 11.15

Køretid: ca. 40 min.
Der arrangeres fælleskørsel fra Holmegården.

Pris: 20 kr. (entré til museet) + 30 kr. til kørsel.

Tilmelding (senest 12. september): til Ole Allan Jensen på 20731885 eller mail: ole.allan@hotmail.com

Generalforsamling: Onsdag den 22. september afholdes der generalforsamling kl. 9.30.

De aktive har arrangeret en tur til Bogø den 6. oktober

Så sæt allerede nu kryds i kalenderen. Der kan max. Være 30 deltagere.
Mere om turen senere.

Jubilæumsfesten i Gelsted Seniorklub er fredag den 08.10 kl. 12.

Menu:
1. Forret: Cremet tunmousse med tilbehør

  1. Hovedret: Buffet bestående af: Glaseret skinke med sennep, honning og rosmarin
    Hvidløgsstegt kylling med timian og tomat
    Øl-braiseret oksesteg, mør og saftig
  2. Dessert: Jordbærdrøm med chokoladekage

Underholdning: Svend Erik Larsen (fra De Gyldne Løver til John Mogensen)

Pris for alt dette: 150 kr.

Tilmelding: fra onsdag den 8. september i seniorklubben på Holmgården og de følgende onsdage, nemlig den 15. september, den 22. september og den 29. september.
Herefter tilmelding til Ronald på 6449 1553 eller på mail: birthematthiasen@godmail.dk dog senest fredag den 1. oktober.

IT undervisning: Undervisningen starter den 20.10 og slutter den 16.03. Det er Erik Ginnerskov og Jørgen Hollænder Jensen, der klarer undervisningen.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen.

Bestyrelsen

 


Nyhedsbrev onsdag den 25. august 2021

Velkommen i den grønne lund,
hvor fuglene de sjunge!
det høres skal: den danske mund
til sang har og en tunge.

Vi har det godt i grunden her,
såvel som vore fædre,
vil Gud, den dag tør være nær,
vi får det end lidt bedre.

Velkommen igen i Gelsted Seniorklub. Vi glæder os meget til at se jer onsdag den 1. september kl.9 til 12.

I dag har de flittige piger sørget for den helt STORE rengøring fra gulv til loft i alle rum. Alle stole har fået den helt store tur, og gardinerne har Inge vasket. Tak til alle vores dygtige og effektive piger!!!

Alt står skarpt, lyst og rent, så glæd jer.

Badminton
Fredag den 27. august kl. 9 til 10 går det løs i Gelsted Hallen, så det er bare frem med ketsjeren og i gang med fjerbolden. Efter anstrengelserne er der selvfølgelig kaffe i cafeteriaet.

Generalforsamling
Onsdag den 22. september afholdes der generalforsamling kl. 9.30.

Gelsted Seniorklub er vært ved en kop kaffe + et rundstykke. Desuden er der en øl/vand til alle friske deltagere i generalforsamlingen.

Det månedlige arrangement i september:
Davinde Sten Museum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ.

Vores guide er: Ole Allan Jensen. I får nærmere besked inden længe.

IT undervisning:
Undervisningen starter den 20.10 og slutter den 16.03. Vi er så heldige, at 2 undervisere allerede har meldt sig klar. Det er Erik Ginnerskov og Jørgen Hollænder Jensen – det er noget af et scoop. Lige nu underviser Jørgen Hollænder Jensen 3 gange om ugen i datastuen i Middelfart.

Skriv gerne, hvilke ønsker I har til IT- undervisningen.

Jubilæumsfesten i Gelsted Seniorklub er fredag den 08.10 kl. 12, så sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Mad og musik er bestilt, så I kan se frem til et hyggeligt og sjovt 25års jubilæum.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen.

Bestyrelsen

 

 

Formandens beretning Vdr. 2019-2020

Nyhedsbrev fredag den 25. juni 2021

Jeg elsker de grønne lunde
med tonernes vuggende fald,
jeg elsker de blanke sunde
med sejlernes tusindtal.

Jeg elsker hver dal, hver banke,
med kornets bølgende flugt,
hvor flittige hænder sanke
af arbejdets gyldne frugt.

Formanden bød velkommen, dernæst sang vi fødselsdagssangen, for Peter Føns har fødselsdag i dag.

Endelig fik vi mulighed for at holde den årlige grillfest. Alt forløb efter planen. Jørn Erik havde lavet rigtig lækker grillmad. Vi fik Netes rabarberkage til dessert og til kaffen havde Merete bagt 2 slags gode småkager.

Jørn Erik sang 3 numre sammen med os fra vores sanghæfter – der var en rigtig god stemning lige fra begyndelsen af. Folk havde virkelig trængt til at komme ud og være sammen med hinanden – til at grine, snakke og synge uden mundbind.

Vi fik nogle hyggelige timer, ikke mindst på grund af alle jer, som havde medbragt det gode festhumør – tak for det.

En dejlig afslutning på denne noget anderledes sæson, vi ses igen efter sommerferien.

Billeder fra grillfesten2021

STOR tak til Bente og Britta for jeres engagerede og flittige indsats i Gelsted Seniorklub gennem mange år.

I ferieperioden skal vi have afviklet det tredje månedlige arrangement, nemlig turen: Onsdag den 28. juli kl. 14 til 17 Kongsdal Åben Have, hvor vi håber på at se rigtig mange af jer.

Der er fælleskørsel fra Holmegården.

Af hensyn til kørsel, vil vi gerne have jeres tilmelding senest onsdag den 21. juli til Nete på: 6115 1481 eller agnethelysholt@yahoo.dk.

Badminton: Vi forventer at starte fredag den 27. august kl. 9 til 10.

Opstart efter sommerferien:

Vi mødes igen onsdag den 1. september kl. 9 til 12.

God sommer til jer alle.

Med venlig hilsen.

Bestyrelsen

 

 

Nyhedsbrev mandag den 14. juni 2021

Frihed er det bedste guld,
som sol bestråler over muld,
lad den dit smykke være!
Ja, dersom du dig selv har kær,
da hold den mer end livet værd!
Thi frihed følger ære.

Friheden har vi fået tilbage, og det skal fejres, så onsdag den 16. juni mødes vi igen på Holmegården kl. 9 til 12. Der er kaffe, rundstykker og en enkelt. Leif Jensen er den glade giver i anledning af sin 70års fødselsdag den 10. juni sidste år. Tillykke med det. Selvfølgelig er der kortspil, hygge mm.

Tilmelding til grillfesten den 25. juni kan ske denne dag, eller til Ronald på: 6449 1553 (mellem kl. 17 og 20) eller birthematthiassen@godmail.dk.

Sidste tilmelding fredag den 18.juni

Onsdag 23. juni:

Er en dejlig dag, for der har vi Anne -Grethe tilbage på klaverbænken, så der er morgensang, kaffe, rundstykker, kortspil, hygge mm. Kl. 9 til 12.

Grillfest fredag den 25. juni kl. 12:

Jørn Erik kommer og griller for os. Vi sørger for tilbehøret, og så bliver der også lige plads til lidt dessert. Der er kaffe med Meretes hjemmebagte småkager.

Vi skal have afviklet lotteri ved Ronald, OG der bliver tid til fællessang.

Pris: 150 kr.

Der er 54 personer tilmeldt.

Onsdag den 28. juli kl. 14 til 17 Kongsdal Åben Have:

Kongsdal Åben Have, Assens Landevej 38, 54 71 Søndersø. Entré: 50 kr.

Der er fælleskørsel fra Holmegården.
Af hensyn til kørsel, vil vi gerne have jeres tilmelding senest onsdag en 21. juli til Nete på: 6115 1481 eller agnethelysholt@yahoo.dk. Der vil også ligge til meldingslister på Holmegården den 16. juni og den 23. juni.

Kongsdal åben have er en fantastisk oplevelse. Den 20.000 m² store have byder på smukke blomster, eksotiske planter og flotte træer – og havens midtpunkt, en 500 m² stor sø med springvand og vandfald. Rundt i den smukke have er der bænke og borde, så der altid er mulighed for et hvil undervejs.

Badminton: Vi forventer at starte fredag den 27. august kl. 9 til 10.

Opstart efter sommerferien:

Vi mødes igen onsdag den 1. september kl. 9 til 12.

Jubilæum:
Fredag den 3. september har Gelsted Seniorklub 25års jubilæum; men jubilæumsfesten holdes den fredag den 8. oktober.
I den anledning tænker bestyrelsen, at det kunne være spændende at udarbejde et jubilæumshæfte med hjælp fra alle vores fantastiske medlemmer.

Kom gerne med input til et sådant hæfte OG med input til selve festen.

Med venlig hilsen.

Bestyrelsen

Nyhedsbrev fredag den 4. juni 2021
Midsommervisen
Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade. 

Endelig sker det – vi starter op igen på Holmegården. Glæd jer!!!

Onsdag den 16. juni kl. 9 til 12 kan vi igen mødes til kortspil og hygge på Holmegården, for fra 11. juni må vi være 100 personer indendørs

 

Nyhedsbrev fredag den 4. juni 2021
Midsommervisen
Vi elsker vort land,
når den signede jul
tænder stjernen i træet med glans i hvert øje.
Når om våren hver fugl,
over mark, under strand,
lader stemmen til hilsende triller sig bøje:
Vi synger din lov over vej, over gade,
vi kranser dit navn, når vor høst er i lade,
men den skønneste krans,
bli’r dog din Sankte Hans!
Den er bunden af sommerens hjerter,
så varme så glade. 

Endelig sker det – vi starter op igen på Holmegården. Glæd jer!!!

Onsdag den 16. juni kl. 9 til 12 kan vi igen mødes til kortspil og hygge på Holmegården, for fra 11. juni må vi være 100 personer indendørs.


Grillfest fredag den 25. juni:

Grillfesten skal I selvfølgelig heller ikke snydes for, så Jørn Erik er klar til at være grillmester den 25. juni. Selve festen begynder kl. 12; men der er mulighed for kortspil og hygge fra kl. 9

I kan allerede nu tilmelde jer hos Ronald på: 6449 1553 (mellem kl. 17 og 20) eller birthematthiasen@godmail.dk.

 

Månedlige arrangementer:
Første arrangement: ”En amatørgeolog fortæller”.

Torsdag den 20. maj fik vi en fantastisk fortælling om sten. Ole Allan Jensen er en meget engageret og vidende formidler.

 

Andet arrangement: ”Sommerfuglefremvisning”.

Torsdag den 3. juni fortalte Leif Jensen om sommerfugle – også her fik de 6 deltagere en god oplevelse.

 

Tredje arrangement: Åben have
Onsdag den 28. juli kl. 14 til 17 med fælleskørsel fra Holmegården:
Kongsdal Åben Have, Assens Landevej 38, 54 71 Søndersø. Entré: 50 kr.

Kongsdal åben have er en fantastisk oplevelse. Den 20.000 m² store have byder på smukke blomster, eksotiske planter og flotte træer – og havens midtpunkt, en 500 m² stor sø med springvand og vandfald. Rundt i den smukke have er der bænke og borde, så der altid er mulighed for et hvil undervejs.

 

Grillfest fredag den 25. juni:

Grillfesten skal I selvfølgelig heller ikke snydes for, så Jørn Erik er klar til at være grillmester den 25. juni. Selve festen begynder kl. 12; men der er mulighed for kortspil og hygge fra kl. 9
I kan allerede nu tilmelde jer hos Ronald på: 6449 1553 (mellem kl. 17 og 20) eller birthematthiasen@godmail.dk.

Månedlige arrangementer:
Første arrangement: ”En amatørgeolog fortæller”.

Torsdag den 20. maj fik vi en fantastisk fortælling om sten. Ole Allan Jensen er en meget engageret og vidende formidler.

Andet arrangement: ”Sommerfuglefremvisning”.

Torsdag den 3. juni fortalte Leif Jensen om sommerfugle – også her fik de 6 deltagere en god oplevelse.

Tredje arrangement: Åben have
Onsdag den 28. juli kl. 14 til 17 med fælleskørsel fra Holmegården:
Kongsdal Åben Have, Assens Landevej 38, 54 71 Søndersø. Entré: 50 kr.

Kongsdal åben have er en fantastisk oplevelse. Den 20.000 m² store have byder på smukke blomster, eksotiske planter og flotte træer – og havens midtpunkt, en 500 m² stor sø med springvand og vandfald. Rundt i den smukke have er der bænke og borde, så der altid er mulighed for et hvil undervejs.

Pas godt på hinanden

Bestyrelsen

 

Nyhedsbrev fredag den 7. maj 2021

 Forår og forsommer i Gelsted Seniorklub

Det lysner over agres felt,
hvor sløve plovspand kravle,
det sortner over Store Bælt
med sol på kirkegavle.

Det lysner i Danmark. Folk bliver vaccineret, og landet bliver åbnet mere og mere.

Med coronapas åbnes fra den 6. maj: Biografer, teatre, restauranter, cafeer, spillesteder og øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter.

Forår ved Holmegården.
Der er grøde i luften, så der er allerede kommet 9 lam, og det skotske højlandskvæg har fået nok en lille kalv. Rådyr, gæs med gæslinger, harer, fasaner og egern ses i området. I luften ser du den hvide musvåge, den røde glente og havørnen, hvis du er heldig.

Mandagsholdet arbejder hver mandag ved Holmegården med vedligehold og reparationer. Det fungerer rigtig godt under Jens Krogsgårds ledelse. Lige nu skal der laves forbedringer på det første cowhouse. Derudover har arbejdsholdet lavet et flot lokale til møbler.

I haverne er der travlhed, der fjernes mos, plantes stauder og sommerblomster og drivhusene klargøres.
Fuglene synger – det er meget idyllisk. Tænk at så små fugle kan frembringe så smukke toner. Der arbejdes på højtryk i diverse plantecentre, så alle kan få lige de smukke blomster/planter/buske, som glæder familien Danmark.

Der er megameget aktivitet i vores område: Folk løber, går og cykler.
Til alle tider møder man nogen. Det er bare så godt, for man bliver høj af at bevæge sig og får klart mere energi af det.
Hver mandag kl. 10 til ca. 11.15 er der vandretur, så kom frisk!

Nyt: lørdag kl. 10 er der cykeltur fra Holmegården.

Mærkedag: Stort tillykke til Karl Lassen med de 100 år.
Månedlige arrangementer:
Første arrangement bliver: ”En amatørgeolog fortæller”.

Torsdag den 20. maj hos Ole Allan Jensen kl. 9.30 til 11.30 på Hylkedamvej 41, 5591 Gelsted.

Tilmelding: til Ole på 2073 1885.

Andet arrangement bliver: ”Sommerfuglefremvisning”.

Torsdag den 27. maj hos Leif Jensen kl. 9.30 til 11.30 på Hørkærvej 14, 5591 Gelsted.

Tilmelding: til Leif på 2552 5483.

Generalforsamling: Det er stadig ikke muligt af afholde generalforsamling.

Opstarten ligger hen i det uvisse; men vi håber på den 9. juni.

Fester: Vi forventer at afholde og grillfesten den 16. juni; men måske bliver det uden for.

Rigtig god pinse.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

 

 Nyhedsbrev søndag den 28. marts 2021

 Forår, nu er det forår,

Blomster og børn springer ud i lyset.

Forår, nu er det forår,

Himlen er blå, og verden bli’r grøn.

 Jeg’ i godt humør – solen skinner

Jeg’ i godt humør – røde kinder.

Vi’ i godt humør – børn der leger.

Det er forår nu, det er forår nu!

Nu lysner det – efterskolerne og højskolerne er i gang. Danmark genåbner efter planen i faser. Coronapasset kommer til at spille en afgørende rolle her.

Solen skinner så dejligt, og foråret er helt sikkert på vej. Folk er aktive i haverne og i plantecentrene.

Gult, lilla og lyserødt ses i haverne. Dejligt med alle farverne, man bliver i godt humør.

Opstarten ligger hen i det uvisse; men vi håber, at I alle har det godt.

Badminton: Vi forventer at starte fredag den 27.august.

 Generalforsamling: Det er stadig ikke muligt af afholde generalforsamling; men bestyrelsen har konstitueret sig:

Konstitueret formand: Ronald Matthiasen

Konstitueret næstformand: Anne Friis

Kasserer: Peter Svensson

Sekretær: Anne Friis

Bestyrelsesmedlem: Agnethe Lysholt

Bestyrelsesmedlem: Inger Steiner

Månedlige arrangementer:

Der er planlagt flere af de månedlige arrangementer. I hører nærmere, når der lukkes op for dette tiltag.


Fester:
Vi må desværre aflyse påskefesten den 21. april; men vi håber meget, at vi får mulighed for at afholde og grillfesten den 16. juni.

Rigtig god påske.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

 

Nyhedsbrev fredag den 22. januar 2021

 Det er en kold tid, som vi lever i.

Alle går rundt og fryser

Men vi har det da nogenlunde her

Her i Gelsted ciiity

Det er en svær tid, vi lever i. Alt er lukket ned. Forsamlingsforbuddet er sat ned til 5; men der er lyspunkter. Solen skinner så dejligt, og foråret er helt sikkert på vej. Fuglene er aktive i haverne, og i de smukke grusgravsområder i Tårup Udlod ser man de store rovfugle, såsom: Havørnen og den røde glente.
Nyd lige deres fantastiske flyvefærdigheder.

Rigtig mange er blevet særdeles aktive i naturen. Både tidlig og sent, i kulde og sne, i blæst og regn – ja, så skal man da lige ud og røres lidt.
Gå en tur med hunden selvom du ingen hund har.
Tag ud i naturen, det er skøn velvære.

En vandretur på en time til 1,5 time en gang om ugen (gerne sammen med naboen) er en god vane, så kom bare i gang. Man bliver glad og får mere energi af gåturen.

Ved Holmegaarden er det dejligt at se på fårene og det skotske højlandskvæg.

Mandagsholdet har lavet det flotteste cowhouse til 2 kreaturer ved Holmegaarden.

Morgentræning med Rikke Hørlykke på DR1 og DRTV kl.6.45 og kl. 9.20 kan anbefales.

At skyde dagen i gang med bevægelse og træning, er noget man bliver glad i låget af.

Opstarten ligger hen i det uvisse; men vi håber, at I alle har det godt.

Badminton: I får besked, når vi må starte igen.

 Generalforsamling: Det er stadig ikke muligt af afholde generalforsamling; men

Bente Davidsen ønsker ikke genvalg af personlige årsager og

Britta Hansen ønsker at udtræde af bestyrelsen grundet flytning.

Herefter indtræder suppleanterne, Inger Steiner og Agnethe Lysholt i bestyrelsen for Gelsted Seniorklub, indtil der kan afholdes generalforsamling.

Bestyrelsen konstituerer sig ud fra dette.

Månedlige arrangementer:

  1. sommerfuglefremvisning
  2. besøg en stensamler i Gelsted og få indsigt i jordens geologi. Den 2. marts kl. 9.30 til 11.30
  3. galleritur i Middelfart
  4. Busturen til Folketinget med Karsten Hønge som rundviser bliver næste tiltag.

Fester: Vi håber meget, at vi får mulighed for at afholde påskefesten den 21. april og grillfesten den 16. juni.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Nyhedsbrev onsdag den 06. januar 2021.

 Godt nytår til jer alle.

Opstart: Vores første møde i 2021 lader vente på sig; men vi glæder os alle meget til, at vi igen kan mødes under sikre former.

Generalforsamling: Da det grundet Coronasituationen ikke har eller er muligt i den nærmeste fremtid at afholde generalforsamling, håber vi på forståelse for følgende:

Kim lund har indvilliget i at stille op til den ledige bestyrelsespost og indtræder i bestyrelsen.

Da Britta grundet flytning ønsker at udtræde af bestyrelsen, indsættes en suppleant i hendes sted, indtil næste generalforsamling.

Hvis andre sidder med et ønske om en bestyrelsespost, hører vi meget gerne fra jer.

Får vi ikke nogen indsigelser imod dette inden for 14 dage, vil bestyrelsen konstituere sig ud fra dette.

Formandens beretning og regnskab er vedlagt.
Medlemskort.

”Gamle medlemmer” har fået medlemskabet gældende for 2021 i julegave.

Nye medlemmer kan købe medlemskort ved indbetaling på konto: 6880 1078483

i Totalbanken – pris 50 kr. pr. person.

Badminton: Starter når det er muligt. I får nærmere besked.

Månedlige arrangementer:

Arrangementerne kommer fortrinsvis til at ligge tirsdag formiddage

Sommerfuglefremvisning skulle være første arrangement hos: Leif Jensen, Hørkærvej 14, 5591 Gelsted. Desværre bliver vi nødt til at udsætte indtil videre.

Leif Jensen er formand for den fynske insektforening. Han tilbyder at fremvise og fortælle om sommerfugle fra sin egen studiesamling. Naturligvis vil Leif Jensen fortælle noget om, hvad man selv kan gøre for at få flere insekter i haven.
Leif Jensen er vært ved en kop kaffe.

Leif Jensen viser et lille udsnit af de mange smukke sommerfugle. Glæd jer til et meget spændende arrangement.

Dilletant i Gelsted Forsamlingshus er blevet udsat.

Vinterfest: Den 24. februar skulle vi afholde vores vinterfest; men den bliver desværre udsat.

Pas på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 

Nyhedsbrev mandag den 14. december 2020.

 

Jul, jul, jul, jul, jul

rør blot ikke ved min gamle jul,

rør blot ikke ved min gamle jul,

jul, jul, jul, jul, jul,

rør blot ikke ved min gamle jul.

 

 

Desværre er det ikke alt, vi er herre over, så julefesten på Gelsted Kro måtte vi desværre aflyse på grund af de nyeste restriktioner.

Mange havde ellers ønsket at deltage og havde glædet sig meget til, at der igen var lotteri med det hele. Til det er der kun at sige, at vi tager grundigt revanche, når coronaen er under kontrol.

 

Opstart er foreløbig rykket til primo marts på grund af forlængelse af restriktioner.

 

Kortspillerne har gang i kortene hver onsdag, og der hygges meget rundt i de smukt pyntede julehjem. Der diskes op med diverse lækkerier. Det bliver svært at leve op til, når vi igen engang kan mødes i Gelsted Seniorklub på Holmegaarden.

På onsdag har mange valgt at spille kort fra kl. 9 – 12, for derefter at spise julefrokost sammen. Superbrugsen har givet os et fint tilbud; men Hanne Hvid er også kommet på banen med et fint tilbud (se vedhæftede).

 

Mærkedage: Der har været en lang række mærkedage, som vi naturligvis har markeret.

Jørn Erik Pedersen 80 år

Laurits Jensen 90 år

Bodil Petersen 70 år

Jørgen Føns Rasmussen 70 år

Poul Erik Pedersen 80 år

Ruth Nørgård 80 år

Steen Ole Sørensen 70 år

Hans Åge Petersen 90 år

 

Badminton er slut for i år, og vi forventer at starte igen den 8. januar – I hører nærmere.

 

Julegaven i år er: Ingen kontingentbetaling i 2021. Medlemskort for 2020 gælder også for 2021.

 

Kalender vedhæftes. Der tages forbehold for ændringer/aflysninger.

 

Månedlige arrangementer: Der kommer dato på det første lige starten af det nye år. Kom gerne med flere forslag, som der skal informeres om.

 

Vi holder juleferie til den 8. januar med badminton.

 

 

Til slut ønsker bestyrelsen jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Vi ses i 2021.

 

Bestyrelsen

Nyhedsbrev fredag den 27. november 2020

Så skete det igen – det vi ikke selv er herre over.

Endnu engang må vi aflyse. Denne gang er det julefrokosten – vi håber at 2021 bliver et bedre år.

MEN vi har meget at glædes over. Vi kan gå ture i vores smukke natur, gå til krolf, fitness, golf, yoga, spinning, svømning og badminton.

Julefrokost
Flere af vores medlemmer hygger sig med kortspil hos hinanden på skift, og der går snakken. Meldingerne er høje, men heldet følger jo en bestemt slags mennesker.

Foto: Bent Nielsen

Man kunne evt. holde julefrokost den sidste gang inden jul i de forskellige grupper.
Superbrugsen har gjort det nemt for os, de har nemlig et godt tilbud på en julefrokostmenu:

  • Røde og hvide sild, æg og karrysalat
  • Fiskefilet med remoulade og citron
  • Flæskesteg med rødkål og asier
  • Leverpostej med bacon, champignon og rødbeder
  • Risalamande med kirsebærsovs

Alt det for kun 115 kr.


Forslag til månedlige arrangementer i grupper á 10.
Snakken går, der bliver grinet, og indimellem kommer der fantastiske forslag til, hvordan vi kan være sammen på tværs af det hele. Selvfølgelig med afstand, afspritning, mundbind og det præcise antal.

  • Galleritur i Middelfart (Britta)
  • Lær alt om sommerfugle (Leif Jensen)
  • Bliv klogere på sten (Ole Allan Jensen)
  • Clay (Anne Marie Sørensen)
  • Nyborg Whisky Destilleri
  • Christiansborg (Peter Svensson)

Pas godt på jer selv og hinanden

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Gelsted Seniorklub

 

 

Nyhedsbrev onsdag den 11. november 2020

Desværre er Lis Steffensen afgået ved døden. Hun blev 106 år, og hun kom selv kørende til hygge i Gelsted Seniorklub i sin lille røde bil – bortset fra de 3 sidste år.

Æret være hendes minde.

 En stille lidt kølig morgen, hvor Gelsted Seniorklub er lukket ned; men heldigvis er der gang i kortene privat.

I de små hjem fortsætter den hyggelige stemning med det hele – ja, der mangler bestemt ikke noget. Det skulle da lige være Annegrethes dejlige musikledsagelse til vores store sangskat. Flag, blomster, kaffe/te, rundstykker med det hele og måske også en enkelt.

Der snakkes lystigt i de mange grupper, vi har gang i. Skulle der sidde en enkelt eller 2, som mangler en gruppe, er man velkommen til at kontakte Anne på:
Tlf.: 21626396.

Badminton er også kommet i gang igen. Vi deltager efter ”FGH-regler”, hvilket vil sige, at vi møder omklædt (2 min før start), går ind i hallen med mundbind på, lægger mundbindet, får skoene på og sveden ud. Bad, mundbind på og hjem. Kaffen må vi undvære indtil videre.

Der er god aktivitet og meget fin stemning. Vi spiller hver fredag fra kl. 9 til kl. 10.

Busturen i november bliver vi nødt til at udsætte. Der er ellers udarbejdet 2 spændende forslag til turens indhold. I hører nærmere, når vi igen må samles. Kom endelig med turforslag.

Julefesten
Vi er i bestyrelsen gået i gang med at planlægge julefesten, som foregår den 9. december kl. 12.30 på Gelsted Kro.

Thomas Truelsen, Gelsted Kro har sat en dejlig julefrokostmenu sammen til os, og det hele bliver serveret for os ved de enkelte borde.

Menu:

Marineret sild m. hjemmelavet karrysalat
Lun fiskefilet m. remoulade og citron
Tartelet m. høns i asparges
Lun leverpostej m. hjemmerøget bacon og champignon
Ribbensteg m. sprød svær, rødkål og surt
Æbleflæsk
Hjemmelavet sylte m. sennep og løg

Risalamande m. kirsebærsovs
Friskbagt brød, smør og krydderfedt

Kaffe m. hjemmebagte småkager

Pris: 150 kr.

Desuden vil der være lotteri, da det er et stort ønske fra medlemmerne.

MEN julefesten gennemføres kun, hvis forsamlingsforbuddet hæves til 50 personer.

 

Tilmelding til julefesten hos Ronald på: 6449 1553 eller birthematthiasen@godmail.dk

Pas godt på jer selv og hinanden

Med venlig hilsen

Bestyrelsen for Gelsted Seniorklub

 

Nyhedsbrev lørdag den 24. oktober 2020

 På grund af de nye restriktioner fra regeringen er vi nødt til at lukke onsdags-møderne, indtil udmelding fra regeringen tillader os at gøre noget andet.

 Vi holder jer løbende orienteret om situationen.

 Vi opfordrer jer til, at I selv finder sammen i grupper, så I kan fortsætte hyggeligt samvær i de forskellige hjem.
Dog må der naturligvis højst være 10 personer.

 Pas godt på jer selv og hinanden.

 Med venlig hilsen

 Bestyrelsen for

Gelsted Seniorklub

Nyhedsbrev onsdag den 21. oktober 2020

Dagen i dag var lun med lidt støvregn – lige vejr til at sove i telt; men med det rette udstyr forstås.

Flag, blomster, glade stemmer – det må være det rette sted, nemlig Holmegården. Folk finder hurtigt deres plads. Kortene kommer frem, OG stop lige en halv.

-Ring, ring…der ringes med klokken.

Næstformanden byder velkommen, og der serveres en enkelt + et stykke marcipanbrød. I dag fejrer vi Poul Christensen, som fyldte 80 år den 24. maj.

Tak for skænken og STORT tillykke til Poul.

 Endelig kunne kortspillerne komme i gang – der snakkes, meldes højt og somme tider for lavt.

-Uhh, ha det blev dyrt.

-Elendige byttekort! Hvorfor kan jeg aldrig få ordentlige kort?

Der blev hygget meget i de 3 timer, mens andre arbejdede med planlægning af busturen. Bustur og spisestedet er med mundbind. Så slemt er det jo heller ikke, se bare her:

Nu arbejdes der med en bustur til Nordfyn med Kerteminde og Munkebo. Mere herom senere.

 Julefesten bliver nok en rigtig traditionel julefrokost med det hele – ja, også kaffe + småkager.
Desuden forsøger vi at få lotteriet med ved denne lejlighed, da det er et MEGET stort ønske fra medlemmerne.

 På gensyn den 28. oktober til endnu en hyggelig formiddag på Holmegården. Her er Leif Jensen den glade giver af en lille én.

 Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 14. oktober 2020

Igen en dejlig morgen med flot, blå himmel, flag ved trappen og blomster på bordene. Alt i alt en fantastisk optakt til en herlig festdag.
Man må gerne fejre hver enkelt dag med det hele – livet skal være en glæde. Vi skal være noget for os selv og hinanden.
Selvfølgelig skal vi stadig holde afstand og spritte af, OG vi skal blive hjemme, hvis vi føler os sløje.
I dag var vi 21 friske folk til hygge og kortspil.

I dag var også dagen, hvor vi for første gang i klubbens 24 årige historie, afholdt Løvfaldsfesten på Gelsted Kro hos Thomas Truelsen. 44 deltagere blev det til, og det passede fint. Vi måtte være 50 personer.

Menuen var: Stegt flæsk, persillesovs, kartofler og rødbeder. Til dessert: fromage.
Alt var lækkert tilberedt, og nydeligt anrettet, og maden blev serveret af kroens dygtige personale. Alle deltagere roste arrangementet i høje toner. Vi sad ved runde borde med pæn og enkel pynt – med gode muligheder for en hyggelig snak.

  • Dejligt arrangement
  • Hyggeligt igen at mødes og spise sammen
  • Godt forslag, Bent at mødes på Gelsted Kro og spise stegt flæsk
  • Fine rammer; men vi savner altså lotteriet
  • Rart at være sammen under trygge og sikre former
  • Fællessang mangler vi

Festen sluttede med et tak for i dag og på gensyn til onsdagshygge på Holmegaarden.

 Onsdag den 21. oktober er Poul Christensen den glade giver af en lille én + et marcipanbrød.
Det næste vi lige nu har på programmet er vores bustur den 25. november. Turen er ikke endelig planlagt endnu.

 Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 07. oktober 2020

 En rigtig festdag på Holmegaarden
Solen skinnede fra en klar himmel, flag ved trappen og Netes smukke blomster i små, fine vaser på bordene. Man følte sig meget velkommen.

 På trappeafsatsen blev vi mødt af en glad spritter. Påklædningen passede bestemt ikke til rollen som ”spritter”; men hænderne kom frem, så de kunne blive desinficeret. Dernæst blev vores medlemmer vist hen til deres faste gruppe.

Der var godt nok for mange omkring Mona – det blev dog hurtigt delt op i 2 velfungerende grupper.

 Vi startede med at fejre Annes 70 års fødselsdag. Så der var lidt i de små glas, og der blev tid til et ”Tillykke”.

 Kortene kom hurtigt frem på bordene, og der blev spillet lige ud, tips, l’hombre og lavet aktivitetsplanlægning.


I næste uge er der efterårsferie; men der er åbent i Gelsted Seniorklub fra kl. 9 til 11.30. Vi lukker ned 11.30, da vi er 44 til stegt flæsk, kartofler, rødbeder og fromage på Gelsted Kro fra kl. 12.

Som noget nyt afholder vi Løvfaldsfesten den 14. oktober hos Thomas Truelsen på Gelsted Kro.

Vi glæder os til nogle hyggelige timer på vores smukke, gamle kro med Thomas’s gode mad.
Husk mundbind er påkrævet fra indgangen til pladsen ved bordet + ved gang til og fra toiletterne.

 Desværre er der ikke noget nyt om IT-undervisningen.

 De aktive arbejder med en tur til Fåborg.

 Bestyrelsen


Nyhedsbrev onsdag den 30. september 2020

 I dag mødte 35 glade personer op til kortspil, snak og aktivitetsplanlægning.

Det var rigtig dejligt at komme i gang igen. Folk hyggede sig max.

Mange positive kommentarer:
-Det har vi godt nok savnet

-Endelig kan vi få et ordentligt slag kort

-Dejligt at mødes igen

-Jeg mangler rundstykket, for jeg har da ikke fået morgenmad

Kaffe og rundstykker serveres desværre ikke for jer den 7. oktober alligevel, da der fra Coronalinjen i fredags blev markeret, at der under ingen omstændigheder må være servering af mad.

 

Snakken gik lystigt rundt i alle grupperne, som var fra3 til 6 personer. Man fik sig hurtigt snakket ind på hinanden igen, og fik sat taksterne.
Der har været en lang række mærkedage i den mellemliggende periode, så der er lang venteliste til at give en enkelt. Jeg har sat mig selv på til onsdag den 7. oktober.

 Hvis du er hurtig, kan du stadig nå at få en plads til Løvfaldsfesten onsdag den 14. oktober. Vi regner med at få nogle hyggelige timer på Gelsted Kro, hvor Thomas Truelsen laver stegt flæsk, persillesovs, kartofler og rødbeder. Til dessert får vi en lækker fromage. Prisen for alt dette er: 160 kr.
Fællessang må vi desværre vente med indtil videre.
Hvis nogen skulle have lyst til at komme med et indslag i løbet af eftermiddagen, skal I være velkommen til det.

Tilmelding kan ske til Ronald på: 6449 1553 eller birthematthiasen@godmail.dk

 IT undervisningen er vi ikke klar med endnu; men der arbejdes på det.

 Badmintonspillerne har været i gang siden den 21. august. Der har været fra 11 til 21 spillere. Der kommer sved på panden og mange sjove og lune kommentarer. Det er megahyggeligt- herligt at spille med flere forskellige. Det bliver aldrig de samme server og returneringer. Kaffen kan vi ikke få lige for tiden; men så må vi tage den, når vi kommer hjem.

 

Den ordinære generalforsamling i Gelsted Seniorklub søges afholdt snarest muligt.

 Bestyrelsen

Nyhedsbrev fredag den 23. september 2020

Kære medlemmer af Gelsted Seniorklub!

NU sker det, endelig åbner Gelsted Seniorklub igen, nemlig onsdag den 30. september kl. 9 til 12.
Vi i bestyrelsen glæder os meget til at se jer igen.

Det anbefales, at man sidder sammen i faste grupper og på de samme pladser. Det kan være kortgrupper, snakke-/aktivitetsgrupper, spillegrupper, strikkegrupper, IT grupper eller noget helt andet. (vi har forslag til grupper)

Fra onsdag den 30. september benytter vi alle indgangen fra parkeringspladsen foran Holmegaarden.
Der er nu så stor en parkeringsplads, at der snildt er plads til alle biler og cykler.

Men alt er ikke som det plejer.
Vi må max være 50 medlemmer til stede, og vi bruger det gode, gamle princip med ”først til mølle”.
Skynd jer at tilmelde jer til hygge på Holmegaarden.
Vi starter op uden kaffe, rundstykker og morgensang.
Der vil kunne købes øl og vand.

Tilmelding er nødvendig og sker til Ronald på: 6449 1553 eller birthematthiasen@godmail.dk

VIGTIGT -VIGTIGT – VIGTIGT: Giv gerne beskeden videre til medlemmer uden mailadresse.

Løvfaldsfesten
Løvfaldsfesten holdes hos Thomas Truelsen på Gelsted Kro onsdag den 14. oktober kl. 12.
Læg mærke til, at festen er rykket frem til den 14. oktober. Som reglerne er nu, er mundbind påkrævet, når man står

op – indgang/udgang toiletbesøg mm.

Også her må der max være 50 medlemmer, og derfor bruger vi ”først til mølleprincippet”.

Menu: Stegt flæsk, persillesovs, kartofler og rødbeder + fromage til dessert. Pris: 160 kr.

 Tilmelding er nødvendig og sker til Ronald på: 6449 1553 eller birthematthiasen@godmail.dk

Tilmelding: senest den 7. oktober.

Afslutning:
Corona situationen er forværret. Desværre er det nok noget, vi må lære at leve med; men den mentale sundhed er vigtig. Derfor er det værdifuldt, at vi medlemmer mødes og nyder det sociale samvær (på lidt afstand). Det kan være fællesspisning, ture ud af huset, foredrag, musikunderholdning mm.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Gelsted Seniorklub

Aflysning!!!

Generalforsamlingen den 23. sept. er aflyst.

Aflysningen skyldes de nye retningslinjer fra regeringen.

Forsamlingsforbuddet er sat ned fra 100 til 50 personer.

Vi har over 50 tilmeldinger til generalforsamlingen.

I hører nærmere om kommende arrangementer og evt. opstart.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen

 Nyhedsbrev fredag den 16. september 2020

Kære medlemmer af Gelsted Seniorklub!I inviteres hermed til den ordinære generalforsamling i Gelsted Seniorklub.Generalforsamlingen afholdes onsdag den 23. september kl. 10.

Sted: Gelsted Kro.

Efterfølgende er Gelsted Seniorklub vært ved 2 stykker smørrebrød og en øl/vand.
Tilmelding er nødvendig og sker til formanden på: 4035 4122 eller bente@ivso.dk
Tilmelding kan også ske til Ronald på: 6449 1553 eller birthematthiasen@godmail.dk

Tilmelding: senest søndag den 20. september.

Dagsorden er ifølge vedtægterne. (se nyhedsbrev fra 28. august)

Efter generalforsamlingen vil der debat om opstart af vores hyggelige onsdagsmøder, grupper mm.
Det anbefales, at man sidder sammen i faste grupper og på de samme pladser, så derfor har vi inddelt jer i grupper
(de kan ændres).
Kom gerne med jeres input.

VIGTIGT -VIGTIGT – VIGTIGT: Giv gerne beskeden videre til medlemmer uden mailadresse.

Løvfaldsfesten holdes hos Thomas Truelsen på Gelsted Kro onsdag den 14. oktober kl. 12.
Læg mærke til, at festen er rykket frem til den 14. oktober.
Menu: Stegt flæsk, persillesove, kartofler og rødbede + fromage til dessert.

Pris: 160 kr.

 Tilmelding er nødvendig og sker til Ronald på: 6449 1553 eller birthematthiasen@godmail.dk

Tilmelding: senest den 7. oktober.

Afslutning:
Corona situationen er forværret. Desværre er det nok noget, vi må lære at leve med; men den mentale sundhed er vigtig. Derfor er det værdifuldt, at vi medlemmer mødes og nyder det sociale samvær (på lidt afstand).

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Gelsted Seniorklub