HJARNØ

Udflugt til Hjarnø:

Se billederne her.

Fredag den 9. juni havde aktivitetsgruppen arrangeret en udflugt til Hjarnø. Lisbeth havde helt styr på os alle 37 fra morgenstunden, hvor vi hurtigt blev fordelt i bilerne. Vi kom til Snaptun, hvor Lisbeth holdt mandtal, inden vi skulle med færgen over til Hjarnø. Vi blev hentet af to traktorer med safarivogne, så vi kunne blive kørt rundt på øen. Vi besøgte først øens kirke, hvor guiden livligt fortalte om kirkens historie. En meget smuk kirke. Derefter gik det videre rundt på øen, hvor der var flere ophold.
Kl. 12.30 fik vi den forudbestilte frokost på øens restaurant. Der var bestilt Stjerneskud og frokosttallerkner. Det var en rigtig god frokost. Mange fik en Hjarnøøl til deres mad. Jeg har hørt, at de var rigtige gode og med lidt ekstra % i. Vi havde 1½ time til at indtage frokosten, inden vi skulle videre, hvor vi blev kørt til en lille butik (Mølleri). Vi kunne vælge at stå af og gå tilbage til færgen elle køre med traktoren. Det var en superflot og godt tilrettelagt tur. Tak til Lisbeth og aktivitetsgruppen for planlægningen.