Til udskrivning ⇒ 2010-2012
Sket er sket i Gelsted Seniorklub fra generalforsamling 2010 til samme i 2012.
Gelsted marked nr. 25 – d. 17 – 18 – 19. august blev en solskinsoplevelse uden lige.
Vi solgte vore gode hjemmebagte kager og kaffe, men mindre kaffe og mere vand og fadøller.
Vi havde i år ingen musikscene, men flere borde – 16 i alt, som var jævnt fordelt i teltet og ude på
”terrassen” foran teltet. – Vejret var så fint at vi fra morgenstunden kunne lukke telt siderne op.
Vi regner med en pæn indtjening i år, og kan så få nogle billigere arrangementer i Seniorklubben.
Gelsted Seniorerne er nu gået mætte på sommerferie, som de har gjort det de sidste 15 år.
Der var skrevet 88 på listen, og der var 3 afbud. Halvdelen af de 88 kom til morgenkaffen,
og de øvrige kom ved 11.30 tiden og indtog deres pladser ved de pænt pyntede borde.
Der blev budt velkommen til alle, og særligt til de sidste nye medlemmer, samt til Børge musiker.
Det var Bent Hensen – Erik Petersen og Egon Karlsen som blev nede og passe den varme grill.
På det lange buffet` bord, var der af køkkenholdet disket op med alt af middagens temmelig grønne tilbehør, og Børge bød de 4 store fade varme nakkebøffer og pølser velkommen med fuld musik på.
Der blev budt vær` så god til de fjerneste borde, og meget hurtigt var madbordet omringet.
Middagen blev så indtaget – ja ret hurtigt, for vi havde jo ikke spist flere dage før, denne grill dag.
Der var ros til grillholdet og til køkkenfolkene for middagen, og for de fint pyntede borde i salen.
Vi havde vort trationelle lotteri med 40 gevinster, hvor Ronald og Bent H. var de bærende kræfter.
Vi blev orienteret, om det der ikke var så godt med at høre, og blev anbefalet brug af mikrofon og højtalerne, og der med få lyden, kommet fra lokalets 4 hjørner, ført ind i vores ører. – Det husker vi.
Vi fik Edith Rasmussen til at fortælle om hendes tur ind til Fredensborg slot. Det var en kæmpe oplevelse for hende, at være blandt så mange, såvel fra kongehuset, samt andre kendte, som der underholdt. Hun var sammen med en anden frivillig borger, tildelt turen af Middelfart kommune.
Omkring 1000 frivillige hædredes på dagen af kongehuset, som inviterede til havefest på Fredensborg Slot i Nordsjælland. Her var dronning Margrethe og prins Henrik vært for en reception under overskriften »Det Frivillige Danmark«. Det er første gang, at kongehuset afholder et sådant haveselskab, der ellers er velkendt i England.
Edith hilste på mange fra kongehuset – også de unge, mens Kronprinsen var på andet job.
Hun hilste også på politikeren Margrethe Vestager og alt mulig manden – Jacob Haugaard.
Vi er i Seniorklubben også stolte over Ediths frivillige indsat, og vi gav hende en klapsalve.
Vi sluttede så med kaffe og kager, som så skulle kunne holde middagen på plads i maven,
og ønskede hinanden en god sommer, med en forfriskning i teltet på Gelsted marked.
bn
Seniorklubbens sommerudflugt blev dagen før tildelt 19 m/m regn m. kulde og blæst.
Vi var 45, hvoraf 41 have fået morgenkaffen på Holmegården, og startede turen kl. 10.00.
Vi havde ingen faste planer, andet end at vi skulle ud og se en del af vor kære Fynske ø.
Og det gjorde vi, og næsten uden regn, men koldt var det, da vi skulle spise nede ved
Valdemar Slot på Tåsinge. – Vi havde heldigvis godt med Aalborg væske med på turen.
Ingen sagde nej tak, når flaskerne gik rundt, og så steg kroptemperaturerne og humøret.
Preben tømrer var god til at fortælle om området Fåborg Svanninge bakker og Arreskov,
hvor fra han stammede, alt imens Jan fra Willemoes så perfekt og roligt styrede den store
bus. – Han anbefalede os at kigge ind i Horne rundkirke, som er Fyns eneste, og det var
en god anbefaling. Her kunne vi så også få tømt blærerne, og kunne så fortsætte rundturen.
Preben fortalte om seværdighederne, alt imens vi rullede frem til Svanninge bakker, med
udsigt over søen. Her fik vi kaffe og Willemoes kager, som behagede os godt. Vi sluttede
så af med dagens oplevelse med middag på Gelsted kro og hotel.
Af vore omkring 150 medlemmer var vi så 45 på tur og ca. 20 blev, og havde en ”normal”
aktiv onsdag her hjemme i vore dejlige lokaler på Holmegården, og resten holdt ”ferie”.
Påskefrokosten onsdag d. 28. 03. 2012 blev gennemført, med masser af lækker foods fra Hviids Gourmet, og nydt af 88, som blev 2 mere end vi faktisk havde plads til, da ta selv bordet jo tager 12 pladser, og vore to hyggepianister og sangere – Margit Madsen og Lene ”Solskin”, fyldte jo også lidt, med alle deres instrumenter, men det gik rigtig godt, og helt uden problemer. En rigtig god dag.
Hvide sild med karrysalat. – Varmrøget laks med æggestand og marinerede grønsager
Skidende æg med sennepssauce. – Spidskålssalat med stegt kyllingespyd. – Ost og frisk frugt – Kaffe og kager. Spændende 60 er underholdning for Seniorer. Amerikansk lotteri med 40 gevinster
Også lidt om fremtiden her i sket er sket:
I løbet af dagen blev vi nok til at prøve noget, som er helt nyt, der ikke var med i årsprogrammet.
Samfundets papirløse krav, har givet interesse for edb kursus. Vist nok 21, var meget interesserede.
Der var ca. halvt af hvert – som helt nybegyndere eller helt godt i gang. – Vi håber og tror på en ordning med Aage Scheel Hansen, som har fungeret i vinterperioden på Gelsted skole for pensionist foreningen, med stor succes. – Gr. vore forskelligheder, håber vi ved fælles hjælp at kunne få hold 1 og hold 2 op at køre i vore dejlige lokaliteter her på Holmegården. Vi har lige fået internet lagt ind..
Det må vi så se at finde ud af, og håber og tror på at vi kan få gang i det, med Aage som leder indtil og med d. 02.05.12. – Dog muligt at vi selv, uden Aage, træner sammen ind til og med d. 13.06. 12. Poul Christensen vil gerne hjælpe os. – Andre hjælper andre – ældre hjælper ældre.
Herefter fortjener vi en lang sommerferie, indtil først i september, efter Gelsted markedstravlheden.
På gensyn.
22. februar første spisearrangement i 2012.
Der blev serveret spandevis af lækker suppe / boller, med masser af grønne ting i, samt
okse steg – Peberrodssovs – hvide kartofler fra Hviids Gourmet, samt – kaffe og lækker
kransekage, fra Birthe og Ronalds bageri. Børge musik spiller til sange, og underholdning.
Der var for 25 kr. lotteri sedler med i prisen, som kun var 100 kr. Vi blev mere end 90, og
nogle kom på venteliste. Tilmelding foregik efter først til mølle princippet. – En god dag.
14. december – sidste aktivitet i 2011:
Det er en almindelig dag, hvor bestyrelsen starter kl. 7.30 med borddækning kaffe smøre rundstykker – ost til de ca. 60 “stabile” onsdags aktivister, som kommer kl. 9. – 12. – Færre i dag,
grundet denne onsdag d. 14. december lidt anderledes, nemlig juleafslutning med spisning underholdning efter formiddagens aktiviteter. Der mødte 90 op på dagen fra 12. til 15.30.
Vi fik ved 13.30 tiden besøg af Gelsted Tanderup børnekor, hvor 18 af dem medvirkede under ledelse af Organisten Lars Reinholt, og Sognpræsten Dorthe Stæhr Nielsen. Den store overraskelse var da Luciaerne lige så stille kom syngende ind i salen med deres lys på hoved og hænder, og stillede sig i en gruppe omkring klaveret og sang så smukt der fra. Langsomt gik de så syngende ud igen i deres hvide “kostumer.” – Kort efter kom de igen i cevil påklædning, og lod os høre hvilke andre sange koret havde øvet sig på til dagen.- Godt kørt. – Efter ”forestillingen” fik de alle æbleskiver og sodavand, og så hjemad igen, for at gøre sig klar til aftenen efter, at synge i Gelsted kirke.
Klaveret blev der forinden slæbt ud midt i salen, og Lars Reinholt trykkede nogle dejlige julemelodier ud med tangenterne, hvortil vi alle sang med.
Det blev en utrolig stor og festlig oplevelse for de 90 af 151 mulige Seniorer, der var mødt op til afslutningen, og børnene og lederne modtog selvfølgelig nogle gode klapsalver for deres optræden. Vi fik en dejlig middag fra Hanne Hviid med grønlangkål – Hamborgryg med brunede og hvide kartofler og tilbehør. – Vor bestyrelses ægtefæller lavede risalamanden.
Der var kaffe med 3 slags småkager, og superbrugsen donerede chokolade til os. – Meget flot. – Fra Hanne Hviid fik vi nogle vingaver, som kan være med til ekstra nummer ved næste lotteri.
Måske er jeg indbildsk, men Borgerforeningen er vist klar over vi somme tider har et pladsproblem, idet det store tomme loftrum er ved at blive ryddet, og måske er det meningen de vil lave en stue, som den vi har i dag. – Så dermed fremtidssikret.
På denne dag konstaterede vi, at vi til arrangementer med ta selv bord, vil vi mangle 4 borde, og bør også købe 10 stole mere. – Vi har nu fundet ud af hvordan der også til Ta selv, kan være 90 deltagere.
På en sådan dag er der ikke plads til gæsteoptræden, da Ta selv bordene skal stå på ”Scenen”. Vi har 15 borde pt. og mangler 1 til forlængelse der hvor juletræet stod + 2 til Ta selv + 1 til ”Baren” = 4 stk.
Så det må bestyrelsen tage stilling til her i vinter. – Vi har hele tiden noget at lære.
bn
27.11 til 1.ste søndag i Advents gudstjeneste i Gelsted kirke!
Vi var 21 Seniormedlemmer som trodsede et piskende uvejr og nød varmen og den gode stemning sammen med mange andre i kirken.
Vores egen præst Dorthe Stæhr blev afløst af Lars Højland, i det hun var kaldt til et sygt familiemedlem. Der var igen en barnedåb i kirken, hvor pårørende med små og pænt siddende børn fulgte med i forløbet. Vi lyttede efter dåben til prædiken og sang salmer til de dejlige toner, som væltede ud via organistens fingre og orglet, samt de dejlige kor
pigers stemmer var en fornøjelse at opleve. – Alt i alt for os en god dag.
16.november. Sydlandsturen fra kl. 9 til kl. 16 onsdag d. 16. november med 53 medlemmer om bord i bussen minus 2 sygemeldinger, gik som planlagt. – Det er en gentagelse efter opstart for mange år siden.
Mange er med blot for turens skyld, og nogen så fordel for indkøb før julen, som mandler marcipan
og nogle ting, som vi alligevel ikke ville købe her hjemme. –
På vej hjem, godt mætte efter spisningen i Holbøl, blev de 40 lotteri gevinster udleveret af Ronald
På dagen var 70 medlemmer i aktion,
idet 17 kom til morgenkaffe m. rundstykker, og oplevede onsdagen, som andre aktivitets onsdage.
Bestyrelsen var på dagen igen tidlig oppe, og sørgede for borddækning, kaffe og smurte rundstykkerne.
Da vi kom hjem til Seniorlokalerne var opvasken klaret – Bordene på plads – Ølkassen ikke tømt.- Tak.
bn
12. oktober. Løvfaldsfesten blev en fest med rigeligt og lækkert foods fra Hviids Gourmet!
Dagen startede som sædvanligt med velkomst og orientering. Så en morgensang fra vore fine sangbøger, og så gik vi til kaffen, med rundstykker med ost og marmelader.
Der havde været en rund medlemsfødselsdag, og på runde og halvrunde fødselsdage afleverer en af os fra bestyrelsen en fødselsdagshilsen klistret på en flaske rødvin til fødselaren. – Det er så mange gange årsagen, at vedkommende takker, og giver en lille én eller to til kaffen. Tak. – Vi seniorer nyder nemlig alt hvad der er gratis.
Efter kaffen, som varer 20 – 25 minutter, synger vi en årstidssang fra vor lille bog.
Så ellers fat i kortene sy og strikketøjet puslespil og bobspil, og kl. 12 er alle gået
til spise bordene, klar til at ødelægge appetitten, og startede med Marken er mejet.
Spil Opperne, som er en Harmonika klub fra Middelfart, sørgede for musikken, trods alt for lidt plads til de 4 harmonikaer og 1 guitar. – De havde sanghæfter med kendte muntre sange med her til.
Vores hus musiker Børge kræver jo ingen plads, da han jo vandrer jo rundt i salen med harmonikaen.
Men han så ud til at nyde fridagen, sammen med Ruth, og alle vi andre glade seniorer.
Vi var mødt 90 af 94 tilmeldte, og der var god gang i at fortælle hen over bordene, samt synge de gode gamle melodier.
Da alle borde i forvejen var stillet op, måtte vi klemme musikkerne lidt meget for at få plads til Ta `selv bordene.
Bordene 7 stk. 13 personers, var pyntet så flot med årstidens blade og kastanjer, samt levende lys og fint lavede servietter.
Gelsteds mindste køkken med sit trofaste opvaskehold, klarede det godt igennem hele dagens akter.
Første samlede opvask var jo efter morgenkaffen, og efter kl. 15.30 kom alt den store tunge opvask, som nu igen er sat på deres opbevarings pladser
For første gang i historien blev alle i salen lige til det planlagte slutningstidspunkt, hvor vi så kunne sige tak til hinanden, og synge tak for en dejlig dag, og så farvel.
bn
Generalforsamlingen i Gelsted Seniorklub afholdt d. 21. september 2011.
Fremmødte 65 medlemmer af 150 aktive deltog og startede med sang – kaffe / rundstykker og sang, og kl. 9,30 gik Generalforsamling nr. 15 så i gang.
Dagsordenen blev nøje fulgt, og ledet af foreslåede, og valgte dirigent Ernst Lund.
Formanden kom med sin beretning fra det forgangne år, og takkede alle i den drivende kraft, samt det store fremmøde på aktivitets onsdagene, ligeledes tak til Mandagsholdet – Borgerforeningen -Genbrugsbutikken og Genbrugspladsen for det altid gode samarbejde på og omkring Holmegården.
Bent Hensen blev nyvalgt til bestyrelsen, som afløser for Lena Madsen, som vi så pludselig mistede i april i år.
Vi mindedes Lena som en stor kapacitet i vores Senior klub, men hun er her desværre ikke mere.
Laurits Jensen og Ronald Mathiassen blev genvalgt. –
Agnete Lysholt og Inger Steiner valgtes til suppleanter,
og afløste således Bent Hensen og Jytte Drøge.
Ernst Lund blev genvalgt til revisor.
Thorkil Larsen ønskede ikke genvalg som revisor suppleant. – I hans sted valgtes Poul Christensen.
Generalforsamlingen sluttede i god ro og orden med få spørgsmål fra medlemmerne der så fik svar.
NB.
Tilmeldningslisten til Løvfaldsfesten onsdag d. 12. oktober blev lagt frem, og 62 medl. har allerede skrevet sig på, – så ikke så langt til de 80 der er plads til. Spil Oppernes harmonikaer underholder.
bn
19 – 20 – 21/ 08 – Gelsted marked, igen en stor oplevelse at besøge, for tusinder af mennesker!
Gelsted Seniorklub havde i god tid modtaget tilsagn fra medlemmer om levering af dejlige kager,
der sammen med rigtig mange kopper kaffe gled ned i de besøgendes maver inde i vores telt. Vi
havde igen musikalsk underholdning fredag og søndag, men markedsgæsterne foretrak at handle
ude i det fine solskinsvejr, som også er meningen med et marked. Undtaget var fredag med regn.
Vort ølsalg var en lille smule større i år, ligeledes var omsætningen, og måske også fortjenesten.
Markedsplanen – bespisningen – toiletfacaliteter – parkering – rengøring – fungerede rigtigt godt.
Vi mødes næste år til Gelsted marked nr. 25. – På gensyn 2012
23/08 Oprydning hovedrengøring i 1 ste. sals` lokalerne og gulvene nede i køkkenet efter markedet..
29/06 – 2 timer med De Torøhuse spillemænd kl. 19. Øl vand kaffe på bordene.
Vi fik en alle tiders aften med musik – sang åbne vinduer – og dans på Søndergade ud for Holmegården af lyttere på aftentur. Vi fik sponsoreret 1 stk keyboard af Birgit Larsen, og en Harmonika af Børge Hansen.
15/06 -Griilfest – sommerferie til d. 31/8 –
Her sprængte vi alle rammer, med 81 deltagere. – Børge var i musikhjørnet. Der var lotteri. Alt for 50 kroner.
18/05 Bustur til Silkeborg med frokost i lukket båd på søerne. Harmonika/sang, ved Børge Hansen alt i mens vi spiste og sejlede på Himmelbjergs søerne.
Vi havde 3 stk standard madpakker + drikkelse + kaffe og brød med til 60 pers.
06/04 – Her mister vi vort gode bestyrelsesmedlem Lena Madsen, og Bent Hensen fortsætter som suppleant i hendes sted som bestyrelsesmedlem og kasserer.
13/04 -Påskefrokost med der til hørende. Margit underholder m. sang og musik
Senior silde arrangement. Fint pålægsfad m. lidt lunt fra brugsens delikatesse. Senior kaffe. Margit satte kolorit og musikalsk stemning på dagen. 80 deltagere.
16/02 -Suppe okse peberrodssovs kaffe kager. Fl. Enevoldsen og Børge musik
God mad fra Hviids Gourmet. God underholdning af ovennævnte. 80 deltagere
17/01 -Mandagsholdet starter i det nye år. Masser af opgaver venter på Holmegården.
Vi har malet toiletrummene v. stalden og ved laden. – Malet stue og køkken hvor vi tidligere holdt til oven på. – Malet udhæng, og malet rundt omkring skunkvinduerne. Renset – tømt alle afløbsbrønde og den støbte vandrende langs laden, og klippet hæk. Malet grill husets udhæng og stolper. Igangværende Oprydning over stalden, og i tidl. genbrugs lokaler, der hvor der skal være opbevaring med system orden af alt fra loftet. Alm. opsamling rengøring og orden på gårdsplads + plæne og hæk langs Søndergade vedligeholdes jævnligt.
05/01 2011 – Onsdagsmøder starter i det nye år med masser af sne og kulde.
Der her været god tilslutning i årets første halvdel, og op til 62 fremmødte til kaffe/rundstk, samt sy og strikning – bobspil – puslespil og forskellige kortspil.
15/12 – Julefest og afslutning af 2010 med gammeldags menu, og musikken var fra Erik Ceres og en god makker. – Som sædvanligt med lotteri. Der var 86 tilmeldte, og igen en god fest.
Prisen var kun 125,00 kr.
28/11 – Adventsgudstjeneste i Gelsted kirke, men lidt færre seniorer end til samme agt i 2009.
17/11 – Bustur syd på, med spisning og lotteri på Holbøl landbohjem, og en tur over grænsen.
Prisen for denne dagstur var 225.00 kr, idet klubkassen betalte underskuddet. Vi var 51 tilmeldte.
06/10 – Løvfaldsfest med 76 tilmeldte til frokost med hver en platte med hvide sild og karrysalat
Lakseroulade med asparges og rejer – Melon med røget dyrekølle – Hønsesalat med ananas – oksebryst med peberrod – ost og frugtsalat.. – Der var lotteri med i prisen som var 125 kr pr kuvert.
Musikalsk rytmisk underholdning ved Børge Hansen.
15/09 – 2010 Generalforsamling med godt fremmøde. Dagens akter blev styret af Ernst Lund. – Hans og Bent var på valg og modtog genvalg. Bent Hensen og Jytte Drøge takkede også for genvalg. Ernst Lund genvalgt til revisor. Samme med Revisorsuppleant Thorkil Larsen. Altså samme ”ny” bestyrelse for år 2010 – 2011.bn