AKTIVITETER

Senior-tur til Bågø

 

               Onsdag den 6. oktober 2021

« Snakke-klubben», som er en del af Gelsted Seniorklub, arrangerer tur til Bågø

Vi mødes ved Holmegården kl. 8.45, kører i private biler (pris: 30 kr pr. pers. til den, der kører) til Assens og sejler til Bågø – sejltiden er 30 min.

På havnen på Bågø venter Poul med den lokale turistbus – Grisevognen. Han fortæller om øen og kører os først rundt på den sydlige halvdel af øen.

Derefter bliver vi sat af ved museet Hestestalden, et museum, som Poul har etableret, og hvor vi spiser vores medbragte frokost.

Drikkevarer (kolde) kan købes i Hestestalden.

Efter frokost tager vi på sightseeing på den nordlige halvdel af øen, besøger kirken og returnerer igen til Hestestalden, hvor Pouls kone, Ellen-Marie, sørger for kaffe med hjemmebag.

På vej tilbage til Havnen gør vi et lille stop ved Den russisk-ortodokse Kirke.

Kl. 16.00 tager vi færgen tilbage til Assens med ankomst kl. 16.30

Turen koster inkl. færgefart, rundtur på Bågø samt kaffe og kage 115 kr.

Max antal deltagere er 30, tilmelding – efter først til mølle – på liste

Beløbet betales til Lillian onsdag den 15. sept.

 

                                        Hestestalden                                                           Grisevognen

Med venlig hilsen
”Snakkegruppen”