NYHEDSBREVE, fra onsdagsmøder.

Formandens beretning Vdr. 2018 / 2019
Referat fra generalforsamlingen Vdr. 2018 / 2019

Beretning fra generalforsamlingen Vdr. 2017 / 2018
Referat fra generalforsamlingen Vdr.  2017 / 2018

Nyhedsbrev onsdag den 18. september 2019

I dag er dagen for vores generalforsamling, og dagen hvor vi startede tilmeldingen til Løvfaldsfesten. 82 medlemmer var mødt op – dejligt at se så mange, der bakker op om vores forening. Vi sprang over de små glas i dag, men glæd jer, der er stadig nogle på venteliste.

Løvfaldsfest den 9. oktober – stadig plads til flere. Menu leveres af Hanne Hviid. Svinekam stegt som vildt serveres med waldorfsalat, agurkesalat, syltede solbær, hvide og brunede kartofler samt sauce og fromage til dessert. Kaffe med Meretes hjemmebagte småkager. Vi skal heller ikke snydes for Ronalds lotteri. Mon ikke også vi finder på at synge et par sange.

Lige et par ting uden for vores egen forening. Foredrag i Fjelsted Forsamlingshus den 10. oktober kl. 14.30. ”Et liv i frihed”. Lidt info om dette foredrag er vedhæftet.
Temaeftermiddag om sundhed på Egebo i Ejby på tirsdag den 24. september kl. 14-16.

Generalforsamlingen gik planmæssigt efter dagsordenen. Der kommer referat på hjemmesiden.
Konstitueringsmøde. Formand: Bente Davidsen – Næstformand: Ronald Matthiasen – Kasserer: Peter Svensson – Sekretær: Anne Friis – Bestyrelsesmedlem: Britta Hansen.
Suppleanter: 1. suppleant Inger Steiner – 2. suppleant

Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 11. september 2019

Endnu en onsdag formiddag er gået med hyggeligt samvær i Gelsted Seniorklub. I dag var der mødt 55 personer op til kaffe, rundstykker og et par sange akkompagneret af Anne Grethe. Der var også mødt et par eventuelt nye medlemmer op for anden gang. De var i dag med på en ”kigger”.

Der var igen lidt i de små glas – denne gang sponsoreret af Viggo Hermann, som for nylig rundede 70 år. Og vi har hørt rygter om, at vi også skal have de små glas frem på onsdag.

Generalforsamling onsdag den 18. september kl. 9.30 med beretning, regnskab, valg af bestyrelse, valg af suppleanter, valg af revisorer og evt.
Mød talstærkt op. Foreningen er denne dag vært ved kaffe, rundstykker og en øl/vand.

Løvfaldsfest
Vi kan nu offentliggøre menuen til vores Løvfaldsfest onsdag den 9. oktober. Den står Hanne Hviid for.
Svinekam stegt som vildt serveres med waldorfsalat, agurkesalat, syltede solbær, hvide og brunede kartofler samt sauce
Fromage til dessert
Underholdning: Ronalds lotteri med de mange fine gevinster.
Tilmelding starter den 18. september ved vores onsdagsmøde. Se mere om festen på hjemmesiden.

 Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 04. september 2019

Der var i dag mødt 58 personer op til morgenkaffe.

Vi startede med at fejre Aage Nørgård, som er rundet 80 år i ferien – tillykke med det.

I kan godt glæde jer, for der står flere i kø, for at få lov til at give ”en lille en”.

Kommende begivenheder i Seniorklubben:

Generalforsamling den 18. september.
Denne dag er klubben vært ved kaffe og rundstykker, og under generalforsamlingen øl/vand. Så det er helt gratis denne dag.

Løvfaldsfest den 9. oktober – mere herom senere. Tilmelding fra den 18. september.

Hvis nogen har lyst til at bage småkager til festen, så sig endelig til.

Badminton i Gelsted Hallen er startet op.  Alle er velkommen.

Vi bemærker af og til at nogle skifter adresse – tlf. nr. eller mailadresse.
Giv venligst besked til bestyrelsen, hvis dette er tilfældet. Vi vil meget gerne kunne finde jer.
Hvis I er i tvivl om, om vi har jeres rigtige data, så kom endelig og få det undersøgt.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 28. august 2019

Så er vi klar til at tage fat efter feriepausen. 61 personer var mødt op.

Vi startede med at fejre Karen Pedersen, som er rundet 90 år i ferien – tillykke med det.
Hvis vi skylder nogen de 50 kr. I blev lovet for at bage kager, så kontakt mig på tlf. 40354122.
Markedet gik for vores vedkommende udmærket, til trods for vejret. Men det endelige regnskab har vi først senere.

Kommende begivenheder i Seniorklubben:

Generalforsamling den 18. september – dagsorden vedlagt denne mail.
Løvfaldsfest den 9. oktober – mere herom senere. Tilmelding fra den 18. september.
Badminton i Gelsted Hallen starter op på fredag den 30. august. Alle er velkommen.

Så er der lidt udenfor vores forening:

Foredrag ”Et liv i frihed”. Jette Seidenschur fortæller om et liv i Jehovas Vidner i 33 år, og om hvordan livet har været efterfølgende. Dette foredrag er arrangeret af Fjelsted/Harndrup Pensionistforening. Foldere om dette arrangement ligger i vores lokale. Tilmelding til dette skal ske til Margit tlf. 22284467 senest den 4. oktober.

Ældrerådet i Middelfart Kommune inviterer til temaeftermiddag om sundhed. Mere om dette kan fås ved at afhente opslag, som ligger i vores lokale. Dette foregår på Egebo i Ejby tirsdag den 24. september kl. 14. Tilmelding senest dagen før til Ole Qvortrup tlf. 40104677.

Som nogle er bekendt med, har vi fået nye bluser til Gelsted Marked. Disse er sponsoreret af Michael Tayler og Jotun malerfirma. Vores gamle bluser blev uddelt til dem, der gerne ville aftage. Der er næsten væk alle sammen.

Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 09. august 2019

 Jeg vil starte med at informere om, at vi har haft et dødsfald i foreningen. Thorkild Jensen døde den 16. juli – æret være hans minde.

 Vi nærmer os tiden for det årlige Gelsted Marked.
Her er Seniorklubben som sædvanlig på plads i vores telt med kaffe/the, ostemad,  hjemmebagte kager og lagkager. Desuden sælger vi kolde drikke i form af øl og sodavand.

Så lige en opfordring til jer alle om at besøge os i teltet. Tag gerne familien, vennerne eller naboen med. Overskuddet går til Seniorklubben og øvrige foreninger i Gelsted.
Vi har i år fået nye bluser – sponsoreret af Michael Tayler og malerfirmaet Jotun – mange tak for det.

Til alle medhjælpere/kagebagere. I skulle gerne alle have fået tilsendt en mail med alle praktiske oplysninger – afleverings- og mødetidspunkter mm. Hvis I har behov for at få afhentet jeres kager/lagkager kører Bent Hensen en tur alle 3 dage mellem kl. 12 og 13. Så giv venligst besked til enten Britta 22518470 eller Bente 40354122, hvis I ønsker afhentning.

Bluser til medhjælperne i salgsteltet kan afhentes på vores stand mandag mellem kl. 9 og 12 eller afhentes ved starten af jeres vagt.

Håber vi ses på markedet.
Vi starter op med onsdags aktiviteter den 28. august.

Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 19. juni 2019

Der var i dag mødt 39 til kaffe og rundstykker.

Efterfølgende var vi 72 til grillfest. Alt forløb efter planen. Jørn Erik havde lavet rigtig lækker grillmad. Vi fik islagkage, kaffe og Inges lækre hjemmebagte småkager.
Jørn Erik og Anne-Grethe sang og spillede for til en potpurre af de gamle kendte sange, som vi alle kunne synge med på. Derefter sang og spillede de til fællessang fra vores sanghæfter.
Vi fik nogle hyggelige timer, ikke mindst på grund af alle jer, som havde medbragt det gode humør – tak for det.
En dejlig afslutning på denne sæson, vi ses igen den 28. august, hvor vi starter op efter sommerferien.

Lige et nødråb fra Bent Dahl. Er der en, som har fået forbyttet en sort herrejakke onsdag i sidste uge. Den rigtige jakker er på Holmegården, så kontakt venligst Bente tlf. 40354122, hvis du har en forkert jakke.

I ferieperioden skal vi have afviklet Gelsted Markedet, hvor vi håber på, at se rigtig mange af jer.
Det går helt godt med at skaffe hjælp til markedet. Men vi kan stadig godt bruge lidt flere kager. En kage betales med 50 kr. Hvis du har tid og lyst til at bage, så kontakt Britta tlf. 22518470.
Alle jer, som har meldt jer som hjælpere/kagebagere, får en mail fra os inden længe. Her vil vi oplyse om, hvornår I skal hjælpe til og hvornår I skal bage.

God sommer til jer alle.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 12. juni 2019

Der var i dag mødt 52 til morgenmødet.

Vi fik lidt i de små glas. Den ”glade” giver var Henning Hansen (tak for det) i anledning af hans 70-års fødselsdag i går. Tillykke med det. Vi fik sunget vores fødselsdagssang og skålet med ham.

Onsdag i næste uge skal vi have afholdt grillfesten. Der er 72 personer tilmeldt.
Som tidligere skrevet, kommer Jørn Erik og griller for os. Vi sørger for tilbehøret, og så bliver der også lige plads til lidt dessert. Der er kaffe med Inges hjemmebagte småkager.
Vi skal have afviklet lotteri ved Ronald. Der bliver tid til fællessang, ledet af Jørn Erik og akkompagneret af Anne- Grethe.
Skulle nogen fortryde, at de ikke har fået sig tilmeldt, så ring til Ronald tlf. 23491299, så finder vi en plads.

Efter grillfesten holder vi ferie indtil 28. august.
Hvis ikke alt krudtet er brændt af til festen, er der mulighed for en gåtur samme aften. Det er Lokalhistorisk Arkiv ved Hans Jensen, som arrangerer en guidet tur rundt i Gelsted. Start på p-pladsen ved Gelsted Kirke kl. 19.00. Se mere på arkivets hjemmeside www.ejbyarkiv.dk

 I ferieperioden skal vi have afviklet Gelsted Markedet, hvor vi håbe på, at se rigtig mange af jer.

Vi er gået i gang med at skaffe hjælpere til markedet, som foregår fra den 15. til den 18. august.

Det vi skal bruge hjælp til er flg.:

Bagning af lagkager/kager – lister er lagt frem, så skriv jer endelig på. Vi har besluttet at betale 50 kr. pr. kage/lagkage til bagerne.
Hjælp i salgsteltet – fredag – lørdag – søndag.
Hjælp til klargøring og nedtagning af inventar i teltet.
Hvis I vil hjælpe til, så skriv jer på de fremlagte lister, eller kontakt Britta på tlf. 22518470.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 05. juni 2019

Der var i dag mødt 35 til morgenmødet. Der er i dag mange ting at fejre – grundlovsdag – fars dag og ikke mindst valgdagen, så dejligt at nogle også kunne finde tid til lidt kortspil i Seniorklubben.

Tilmelding til grillfesten er i gang. Der er stadig kun 65 personer, der har tilmeldt sig festen, så ring endelig til Ronald tlf. 23491299, hvis du har lyst til at være med.
Menuen bliver som sædvanlig – grillet gris og kalv, som Jørn Erik kommer og griller for os. Hertil serveres små nye kartofler og salat.
Vi skal selvfølgelig også have afviklet Ronalds lotteri, og vi skal have kaffe med småkager. Mon ikke også vi får tid til lidt fællessang fra vores sanghæfter.
Pris 150 kr. pr. kuvert.

Efter grillfesten holder vi ferie indtil 28. august.
I ferieperioden skal vi dog have afviklet Gelsted Markedet, hvor vi håber at se rigtig mange af jer.
Vi er gået i gang med at skaffe hjælpere til Gelsted Markedet, som foregår fra den 15. til den 18. august.

Det vi skal bruge hjælp til er flg.:
Bagning af lagkager/kager – lister er lagt frem, så skriv jer endelig på.
Hjælp i salgsteltet – fredag – lørdag – søndag.
Hjælp til klargøring og nedtagning af inventar i teltet.
Hvis I vil hjælpe til, så skriv jer på de fremlagt lister, eller kontakt Britta på tlf. 22518470.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 29. maj 2019

Der var i dag mødt 47 til morgenmødet.
De små glas, var på bordet. Det var Richard Juhl Hansen, der var ”den glade giver”.

Tilmeldingslister til grillfesten er lagt frem. Der er stadig mulighed for at tilmelde sig – ring til Ronald tlf. 23491299.
Menuen bliver som sædvanlig – grillet gris og kalv, som Jørn Erik kommer og griller for os. Hertil serveres små nye kartofler og salat.
Vi skal selvfølgelig også have afviklet Ronalds lotteri, og vi skal have kaffe med småkager.
Mon ikke også vi får tid til lidt fællessang fra vores sanghæfter.
Pris 150 kr. pr. kuvert.

Vi er gået i gang med at skaffe hjælpere til Gelsted Markedet, som foregår fra den 15. til den 18. august.
Det vi skal bruge hjælp til er flg.:
Bagning af lagkager/kager – lister er lagt frem, så skriv jer endelig på.
Hjælp i salgsteltet – fredag – lørdag – søndag.
Hjælp til klargøring og nedtagning af inventar i teltet.
Hvis I vil hjælpe til, så skriv jer på de fremlagt lister, eller kontakt Britta på tlf. 22518470.

Grundlovsdag er i år på en onsdag. Vi holder åbent for dem, der ønsker at møde op. Da genbrugspladsen er lukket denne dag, vil porten være lukket. Så benyt venligst indgangsdøren i enden af bygningen (ved liften)
Bemærk.
Der er ”Klovneløb” i byen på lørdag. Dette foregår fra parkeringspladsen over for kroen kl. 10.00. Overskuddet går til ”Danske Hospitalsklovne”. Tilmelding kan foregå på stedet og koster 70 kr.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 22. maj 2019

Der var i dag mødt 49 til morgenmødet.

Vi går nu i gang med at skaffe hjælpere til Gelsted Markedet, som foregår fra den 15. til den 18. august.
Det vi skal bruge hjælp til er flg.:
Bagning af lagkager/kager – lister er lagt frem, så skriv jer endelig på.
Hjælp i salgsteltet – fredag – lørdag – søndag.
Hjælp til klargøring og nedtagning af inventar i teltet.
Hvis I vil hjælpe til, så skriv jer på de fremlagt lister, eller kontakt Britta på tlf. 22518470.

Tilmeldingslister til grillfesten den 19. juni bliver lagt frem på onsdag. Tilmeldingen foregår, som sædvanlig efter ”først til mølle” princippet.
Det bliver som sædvanlig Jørn Erik, der griller for os. Herefter kaffe med småkager og Ronalds lotteri.  Der bliver nok også tid til lidt fællessang fra vores sanghæfter.
Grundlovsdag er i år på en onsdag. Vi holder åbent for dem, der ønsker at møde op. Af hensyn til indkøb af rundstykker, må i meget gerne give besked til Bente tlf. 40354122, hvis I ved i ikke kommer.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 15. maj 2019

Der var i dag mødt 46 til morgenmødet.
Vi fik lidt i de små glas. Den glade giver var Inger Steiner i anledning af hendes 80 års fødselsdag. Så fik vi sunget vores fødselsdagssang.

Tilmelding til Galschiøts turen den 29. maj. Er i gang
Turen koster max. 100 kr. pr. person for rundvisning.
Vi tager selv madpakken med, og der serveres kaffe/the på stedet.
Det er en kør selv tur, hvor man betaler 30 kr. til dem der lægger bil til.
Se mere om turen på vores hjemmeside www.gelstedseniorklub.dk.

Næste fest er grillfesten den 19. juni. Her bliver tilmeldingslisterne lagt frem den 29. maj. Tilmeldingen foregår, som sædvanlig efter ”først til mølle” princippet.
Det bliver som sædvanlig Jørn Erik, der griller for os, og mon ikke vi finder på lidt underholdning efter spisningen.

Gelsted Markedet foregå i år fra den 16. til den 18. august.
Vi vil fra på onsdag gå i gang med at skaffe hjælpere og kagebagere.
Så kom frit frem alle jer, der har lyst til at give en hånd med.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 08. maj 2019

Der var i dag mødt 62 op til kaffe og rundstykker og et par hyggelige timer med kortspil – snak mm.
Igen i dag fik vi lidt i de små glas. Det var Hans Just, der gav i anledning af hans 85 års fødselsdag. Så fik vi sunget vores fødselsdagssang.
Da vi stadig kun har 22 tilmeldte til busturen, har vi besluttet at aflyse turen. Dem der har betalt, kan få pengene retur ved Peter.
Vi vil i bestyrelsen drøfte om vi skal finde en anden form for vores udflugter.
Det kan f.eks. være kortere ture, som bliver samkørsels ture.
Forslag til ture modtages gerne.
Der er nu lagt tilmeldingsliste frem til Galschiøts turen den 29. maj.
Turen koster max. 100 kr. pr. person for rundvisning.
Vi tager selv madpakken med, og der serveres kaffe/the på stedet.
Det er en kør selv tur, hvor man betaler 30 kr. til dem der lægger bil til.
Se mere om turen på vores hjemmeside www.gelstedseniorklub.dk.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 01. maj 2019

 Der var i dag mødt 62 op til kaffe og rundstykker.
Vi fik lidt i de små glas. Jytte og Sven var de glade givere i anledning af deres diamantbryllup – tillykke med det.
Der er 22, der har meldt sig til busturen den 22. maj. Vi vil gerne have mange flere. Så kom frit frem og få jer meldt til.
De aktive arrangerer tur til Galleri Galschiøt den 29. maj. Dette er en kør selv tur, hvor vi arrangerer samkørsel.
Turen koster max. 100 kr. pr. person for rundvisning.
Vi tager selv madpakken med.
Se mere om turen på vores hjemmeside www.gelstedseniorklub.dk.

Her er lidt info om en anden tur, som der er en del der deltager i Mødested: P-plads for enden af Lindøhoved
Mødetid: kl. 8.50
Ank.: Lindøhoved ca. kl. 16
Adresse: Lindøhoved, 5400 Bogense
Pris: 114,75 kr.
Guide: Ulla Rasmussen fra Æbeløguiderne (22740566)
Tilmelding: Enten pr. sms + mobilpay på 22740566 mærket Æbelø 8/7 + navn eller på nettet https://www.place2book.com/da/choose_ticket_sales_workflow?back=1&seccode=oic7y43nk
Guidet tur til og fra Æbelø med fantastiske historier om øen. Turen er på 14-15 km inkl. rundtur på øen.
Medbring selv alle fornødenheder til en hel dag i naturen
Arrangeres i samarbejde med Visit Nordfyn
I tilfælde af dårligt vejr aflyses turen, og de indbetalte penge sendes retur til den/de, der har indbetalt beløbet
Med venlig hilsen
Anne Friis afriis@mail.dk 21626396
Su: senest søndag den 5/5 på 21626396 eller afriis@mail.dk

Borgerforeningen holder fællesspisning den 7. maj. Der serveres buffet bestående af: Millionbøf – kylling i fad – bøf med bløde løg og tarteletter med kylling i asparges.
Pris 70 kr. pr. kuvert – tilmelding senest 5. maj.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 24. april 2019

Jeg vil gerne starte med at sige tak til alle jer, som har tænkt på mig efter Ivans pludselige, og alt for tidlige død.
I dag var der 54 personer mødt op til morgenkaffe – kortspil og hyggeligt samvær.
Vi har i dag startet tilmeldingen til vores bustur den 22. maj. Der er allerede ca. 20 personer tilmeldt.
Turen går til ”Sydhavsøerne” – lidt mere præcist, er det Rudkøbing, Valdemar Slot og Svendborg.
Der er afgang fra Holmegården kl. 10.00. Første stop er Rudkøbing Skudehavn, hvor vi får serveret en to retters menu. Så kører bussen os til Valdemar Slot, hvorfra vi skal sejle med M/S Helge til Svendborg, herfra går turen retur til Gelsted. Vi regner med at være hjemme kl. ca. 18.00.
Pris for turen 400 kr. pr. person.

 Så var det i dag vi afholdt vores modeopvisning/taskesalg.
Der var mødt 32 friske damer op til dette arrangement.
Vi startede med kaffe og hjemmebag samtidig med, at 4 friske damer var på catwalken. Det var smart tøj fra Seniorshoppen, som blev præsenteret.
Herefter var der mulighed for køb af tøj og tasker, og salget gik vist rigtig godt.
Bestyrelsen

Nyhedsbrev onsdag den 17. april 2019

Man bliver så glad, når solen skinner…
På sådan en fantastisk forårsmorgen med sol og fuglesang er det ekstra dejligt at se jer til morgensang, rundstykker og kaffe. I dag var der mødt 41 medlemmer op.
Vi fik i dag lidt i de små glas. Det var Inga og Kaj Ove Hansen, som var de glade givere i anledning af deres guldbryllup den 5. april – tak for det.
Mandagsholdet inviteres til påskefrokost onsdag den 8. maj kl. 12. Det er samtidig en afslutningsfrokost, da mandagsholdet fremover bliver hyret af Gelsted Borgerforening.
Her vil vi gerne benytte lejligheden til at rose mandagsholdet for det STORE arbejde, de gør. Det er altid dejligt at se, at der er klippet græs, fjernet ukrudt, ryddet op, malet og ikke mindst vasket gulve.
”Skal vi lige give dem en stor hånd?” ”Tak for det”
Der skal også herfra lyde en stor tak til Aage Scheel Hansen for så hurtigt at overtage hjemmesiden. Det er vi meget glade for i bestyrelsen – dejligt at mærke opbakning, når det er allermest påkrævet.
Der blev spillet kort og hyggesnakket til den helt store guldmedalje.
Den 24. april sker der noget igen. Det er nemlig dagen for vores modeopvisning.
Kom og støt om vores friske, lokale modeller. Her bliver rig lejlighed til at forny forårsgarderoben.
Opvisningen starter kl. 14.00, hvor der samtidig serveres kaffe og kage til 20 kr. pr. person. Dette foregår i Seniorklubbens lokale.
Efterfølgende vil der være mulighed for køb af tøj i ”Stalden”.
Tøjet er fra Seniorshoppen, og man kan på forhånd se tøjet på hjemmesiden
www.seniorshoppen.dk
Der vil desuden være mulighed for køb af lædertasker til overkommelige priser fra 160-250 kr.
Entreen er gratis, og der er adgang for alle, også selv om man ikke er medlem af Seniorklubben.
Busturen den 22. maj kommer til at gå til Rudkøbing, hvor vi får en to retters menu. Herfra går turen til Valdemar Slot, hvorfra vi skal sejle med M/S Helge til Svendborg. Herefter går turen tilbage til Gelsted.
Pris pr. person 400 kr.
Tilmelding fra den 24. april
Vi vil slutte med at ønske alle en god påske.
Bestyrelsen

 Nyhedsbrev onsdag den 10. april 2019

Så oprandt dagen, hvor vi skulle afholde vores påskefest.
Vi måtte desværre starte dagen med at mindes Ivan Sørensen, som døde mandag aften.
Æret være Ivans minde.
I dag var der mødt ca. 40 personer op til kaffe, rundstykker og lidt morgensang
Kortspillerne blev efter kaffen sendt ind i de tilstødende lokaler, så der kunne blive dækket bord og gjort klar til fest i salen.
Festen startede, som sædvanligt kl. 12.00. Der var fuldt hus, selvom der var nogle afbud grundet sygdom.
Underholdningen klarede Lasse fra Lasses Duo. Det var god underholdning vekslende mellem solonumre og syng sammennumre. Stemningen var god. Han sluttede af med at spille ”Skuld gammel venskab rejn forgo”.
I pausen var der udtrækning af lotteri med dejlige gevinster – Hanne Hviid havde skænket 2 flasker vin, som indgik i rækken af gevinster.
Vi fik i dag lidt i de små glas. Det var Rigmor Vakker, som var den glade giver i anledning af hendes 70års fødselsdag for nogle dage siden – tak for det.
Menuen stod Hanne Hviid for. Det var en god menu med sild, æg, tomat, karrysalat; varmrøget laks med stuvet spinat; tarteletter med høns i asparges; spidskålssalat med panerede kyllingestykker; ost og frisk frugt.
Efter maden var der kaffe med småkager. Tak til alle, der hjalp med opvask, oprydning mm
Tak til alle for at have taget det gode påskehumør med.
Den 24. april sker der noget igen. Det er nemlig dagen for vores modeopvisning.
Opvisningen starter kl. 14.00, hvor der samtidig serveres kaffe og kage til 20 kr. pr. person. Dette foregår i Seniorklubbens lokale, og efterfølgende vil der være mulighed for køb af tøj i ”Stalden”.
Tøjet er fra Seniorshoppen, og der er mulighed for at se tøjet på hjemmesiden
www.seniorshoppen.dk
Der vil desuden være mulighed for køb af lædertasker til overkommelige priser fra 160-250 kr.
Entreen er gratis, og der er adgang for alle, også selv om man ikke er medlem af Seniorklubben.
Busturen den 22. maj kommer til at gå til Rudkøbing, hvor vi får en to retters menu. Herfra går turen til Valdemar Slot, hvorfra vi skal sejle med M/S Helge til Svendborg. Herefter går turen tilbage til Gelsted.
Pris pr. person 400 kr.
Tilmelding fra den 24. april
Vi vil slutte med at ønske alle en god påske.
Bestyrelsen

 Nyhedsbrev onsdag den 03. april 2019

I dag var der 63 personer mødt op til morgenkaffe – kortspil og hyggeligt samvær.
Der er 81, som har meldt sig til påskefesten. Se mere om festen på vores hjemmeside www.gelstedseniorklub.dk. Det er også her I kan finde oplysninger om kommende arrangementer, referater og billeder fra de arrangementer vi har afholdt.
Den 24. april sker der noget igen. Det er nemlig dagen for vores modeopvisning.
Opvisningen starter kl. 14.00, hvor der samtidig serveres kaffe og kage til 20 kr. pr. person. Dette foregår i Seniorklubbens lokale og efterfølgende vil der være mulighed for køb af tøj i ”Stalden”. Tøjet er fra Seniorshoppen. Der er mulighed for at se tøjet på hjemmesiden www.seniorshoppen.dk
Der vil desuden være mulighed for køb af lædertasker til overkommelige priser fra 160-250 kr.
Entreen er gratis, og der er adgang for alle, også selv om man ikke er medlem af Seniorklubben.
Busturen den 22. maj kommer til at gå til Rudkøbing, hvor vi får en to retters menu. Herfra går turen til Valdemar Slot, hvorfra vi skal sejle med M/S Helge til Svendborg. Herefter går turen tilbage til Gelsted. Pris pr. person 400 kr.
Tilmelding fra den 24. april.
Bestyrelsen

 Nyhedsbrev onsdag den 27. marts 2019

 I dag var der 63 personer mødt op til morgenkaffe – kortspil og hyggeligt samvær.
Vi mindes i dag Tage Jensen, som døde i sidste uge.
Æret være Tages minde.
Der er 78, som har meldt sig til påskefesten. Der er stadig plads til lidt flere. Så hvis du/I har lyst til at være med, så kontakt Ronald på tlf. 23491299.
Der bliver serveret en påskefrokost lev. af Hanne Hviid.
Kaffe med småkager og som sædvanlig Ronalds lotteri.
Underholdningen leveres af Lasse Duo (kun Lasse)
Den 24. april sker der noget igen. Det er nemlig dagen for vores modeopvisning.
Opvisningen starter kl. 14.00, hvor der samtidig serveres kaffe og kage til 20 kr. pr. person. Dette foregår i Seniorklubbens lokale og efterfølgende vil der være mulighed for køb af tøj i ”Stalden”. Tøjet er fra Seniorshoppen. Der er mulighed for at se tøjet på hjemmesiden www.seniorshoppen.dk
Bestyrelsen

 Nyhedsbrev onsdag den 20. marts 2019

I dag var 74 personer mødt op til kaffe – rundstykker og aktiviteter.
Vi forsøgte i dag med en ny bordopstilling, som vi mente gav lidt mere luft. Men efterfølgende er vi dog gået tilbage til næsten den gamle opstilling igen. Det virkede ikke efter hensigten.
Det var i dag sidste dag for EDB holdet i denne sæson, men vi regner med, at holdet starter op til efteråret igen. I den forbindelse takkede vi Ivan for at møde op hver onsdag og give undervisning til dem, der gerne vil vide lidt om EDB. Ivan fik 2 flasker vin som tak for indsatsen. Ved samme lejlighed takkede vi også Anne Grethe for at møde trofast op hver onsdag, så vi har musik til vores fællessang. Hun fik ligeledes 2 flasker vin som tak.
Rigtig godt arrangement for Lokalarkivet sidste onsdag. Vi var godt 100 personer – så var lokalet også fyldt op.
Tilmeldingen til påskefesten er skudt i gang. Der er p.t. 76 personer tilmeldt. Vi har stadig plads til lidt flere, så ring til Ronald på tlf. 23491299, hvis I vil sikre jer en plads.
Menu og underholdning står på hjemmesiden.
En lille bøn. Hvis der er nogen, der har tid og lyst til at bage småkager til påskefesten, hører vi gerne fra jer. I får selvfølgelig udgifterne dækket.
Så er de aktive snart aktive igen. Denne gang med modeopvisning den 24. april kl. 14.00.
Der er adgang for alle – også ikke medlemmer – så tag naboen, veninden eller en helt med.
Bestyrelsen

 Nyhedsbrev onsdag den 13. marts 2019

 I dag var 71 personer mødt op til kaffe – rundstykker og aktiviteter.
Vi måtte desværre starte dagen med at mindes Ruth Petersen, som døde i nat. Æret være Ruths minde.
Rundstykkerne vil fremover være leveret af Ejby Bageri. Det var første gang i dag, og jeg tror de fleste kunne lide dem.
Det er så i aften Lokalhistorisk Arkiv holder deres årsmøde. Vi regner med at se rigtig mange til dette spændende arrangement.
Næste onsdag starter tilmeldingen til påskefesten. Dette foregår som sædvanlig efter ”først til mølle” princippet. Denne gang serverer vi en påskefrokost leveret af Hanne Hviid. Mere om menuen i næste uge. Der vil være underholdning af Lasses Duo, som dog kun består af Lasse. Påskefrokosten vil koste 160 kr. pr. person.
Efter påskefesten er næste arrangement: Modeopvisning hvor alle – også ikke medlemmer er velkommen. Mere herom senere.
Bestyrelsen

 Nyhedsbrev onsdag den 06. marts 2019

 I dag var 77 personer mødt op til kaffe – rundstykker og aktiviteter.
Vi fik i dag lidt i de små glas. Det var Tage Jensen, som var giveren i anledning af hans 80års fødselsdag for nogle dage siden – tak for det. I den anledning sang vi vores fødselsdag for ham.
Det er så på onsdag Lokalhistorisk Arkiv afholder årsmøde i vores lokale. Alle er velkommen, også selv om man ikke er medlem af støtteforeningen. Der er et spændende program, hvor blandt andet Hans Jensen vil fortælle lidt om Gelsteds historie.
Entre 50 kr. inkl. kaffe med boller og lagkage.
Der er et link til Lokalhistorisk Arkiv på vores hjemmeside. Her kan I finde programmet for aftenen.
Om 14 dage vil vi lægge tilmeldingslister frem til påskefesten den 10. april. Så vil vi også kunne fortælle lidt om, hvad maden og underholdningen består af.
Efter påskefesten er næste arrangement: Modeopvisning hvor alle – også ikke medlemmer er velkommen. Mere herom senere.
Bestyrelsen