2020 og 2021

 

Nyhedsbrev onsdag den 15. september 2021

Igen en dejlig formiddag med det hele – ja det vil sige kaffemaskinen drillede max; men vi fik da brygget noget kaffe.

Der blev knoklet med ost, smør, syltetøj og rundstykker lige fra kl. 7.30 – dejligt med morgenfriske hjælpere.

Fuglesangen må vi undvære. Heldigvis har vi Anne Grethe og alle I morgenfriske sangere til at sørge for, at vi kommer ordentlig i gang med dagens program.

I dag startede vi med at fortælle om den fantastiske tur til Stenmuseet i Davinde, og med at takke Ole Allan Jensen for en meget fin intro til stensamlingen. Ole guidede os gennem de meget fine udstillinger. Her skal blot nævnes nogle få ting:

– Du finder en rhombeporfyr i udstillingen, trykker på knappen og straks lyser den lille grønne lampe på kortet, som viser, hvor ledeblokken stammer fra.
– Du kigger under det sorte stof, og inde på den anden side ser du de smukkeste fluoriserende sten. De flotte grønne, blå og lilla farver kan kun ses i uv-lys.
– Vil du fordybe dig i de forskellige istider, trykker du knapperne og de forskellige istider vises på kortene med gule og røde lamper.

Der er rigtig meget mere. Stenmuseet skal bare opleves med Ole som guide.

Foreningen er vært ved kaffe/te + et rundstykke før generalforsamlingen.
Efterfølgende er Gelsted Seniorklub vært ved en øl/vand.

Jubilæumsfesten fredag den 8/10 fra kl. 12.
Her kommer løbende tilmeldinger. Der er flere pladser, så du kan nå det endnu.

Bågø 6/10. Der er få ledige pladser.

IT: I dag havde vi besøg af Erik Ginnerskov og Jørgen Hollænder Jensen, og de glæder sig meget til at komme i gang med undervisningen.
Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Gelsted Seniorklub

 

Nyhedsbrev onsdag den 8. september 2021

Igen en meget hyggelig dag i Gelsted Seniorklub.

Snakken gik lige fra klokken 8.30, hvor rigtig mange allerede var kommet. Straks blev kaffen hældt op, og man var klar til at synge morgensang under Anne Grethes ledelse.

Vi startede med: ”Septembers himmel er så blå”.

”Ja, det er rigtigt, det er sådan en smuk, blå farve”.

”Himlen er nu særlig smuk i september”

Derefter sang vi: ”Nu falmer skoven trindt om land”.

”Lige en måned for tidligt”.

”Skoven er jo grøn endnu”.

Formanden bød velkommen.

Straks derefter fik Lisbeth Tjørnehøj ordet. Hun fortalte om en dejlig tur til Bågø onsdag den 6.oktober. På nuværende tidspunkt er der 20 tilmeldte; men du kan stadig nå at få en plads. Der er 30 pladser i alt. Tilmelding sker til Lisbeth eller Lillian.

Efterfølgende fortalte Ole Allan Jensen om en tur til Stenmuseet i Davinde. Turen er på tirsdag den 14.september. Der er fælleskørsel fra Holmegården kl. 9. Tilmelding til Ole på 20731885 eller mail: ole.allan@hotmail.com.

Så kom kortene, brikkerne og jetonerne på bordet. Meldingerne var høje og sommetider for lave; men hyggeligt, det var det.

Snakkeklubben får hele tiden mange idéer til nye og anderledes oplevelser, så bare glæd jer. De ka´ det der.

Badminton
Nu har vi været i Gelsted Hallen 2 gange, og der har været 14 og 16 deltagere. Der er stadig plads til lidt flere. Så kom endelig, der er altid plads til én til, og vi skifter makkere undervejs. Det sociale er i højsædet, så den efterfølgende kaffe i cafeteriaet er meget vigtig.

Generalforsamling: Onsdag den 22. september afholdes der generalforsamling fra kl. 9.30.

Jubilæumsfesten
Gelsted Seniorklub holder et brag af en fest fredag den 08.10 fra kl. 12.

Underholdningen er på plads, og vi har styr på menuen.

Blomster og servietter skal vi have fundet. Vi modtager gerne forslag til bordpynt mm. Alle gode idéer modtages med kyshånd.

Tilmelding til jubilæumsfesten: Der kom mange tilmeldinger i dag.

Der er mulighed for tilmelding de følgende 3 onsdage, nemlig: den 15. september, den 22. september og den 29. september.
Herefter tilmelding til Ronald på 6449 1553 eller på mail: birthematthiasen@godmail.dk dog senest fredag den 1. oktober.

IT undervisning: Undervisningen starter den 20.10 og slutter den 16.03. Det er Erik Ginnerskov og Jørgen Hollænder Jensen, der klarer undervisningen.

På onsdag den 15. september kommer de begge 2 og hilser på, og ser på vores hyggelige sted.

Pas godt på jer selv og hinanden.

Med venlig hilsen.

Bestyrelsen

 

Senior-tur til Bågø

                Onsdag den 6. oktober 2021

« Snakke-klubben», som er en del af Gelsted Seniorklub, arrangerer tur til Bågø


Vi mødes ved Holmegården kl. 8.45, kører i private biler (pris: 30 kr pr. pers. til den, der kører) til Assens og sejler til Bågø – sejltiden er 30 min.

På havnen på Bågø venter Poul med den lokale turistbus – Grisevognen. Han fortæller om øen og kører os først rundt på den sydlige halvdel af øen.

Derefter bliver vi sat af ved museet Hestestalden, et museum, som Poul har etableret, og hvor vi spiser vores medbragte frokost.

Drikkevarer (kolde) kan købes i Hestestalden.

Efter frokost tager vi på sightseeing på den nordlige halvdel af øen, besøger kirken og returnerer igen til Hestestalden, hvor Pouls kone, Ellen-Marie, sørger for kaffe med hjemmebag.

På vej tilbage til Havnen gør vi et lille stop ved Den russisk-ortodokse Kirke.

Kl. 16.00 tager vi færgen tilbage til Assens med ankomst kl. 16.30

Turen koster inkl. færgefart, rundtur på Bågø samt kaffe og kage 115 kr.

Max antal deltagere er 30, tilmelding – efter først til mølle – på liste

Beløbet betales til Lillian onsdag den 15. sept.

 

                                        Hestestalden                                                           Grisevognen

Med venlig hilsen
”Snakkegruppen”

 

 

Nyhedsbreve fra onsdagsmøderne 20-